Forklaret: Betydningen af 27. december for Indiens nationalsang
Den 27. december 1911 blev nationalsangen første gang sunget ved kongressens session i Calcutta. 'Jana Gana Mana' blev vedtaget som landets nationalsang af Indiens grundlovgivende forsamling den 24. januar 1950, den sidste dag af dens sidste session.

Den 27. december 1911 blev nationalsangen første gang sunget ved kongressens session i Calcutta.
'Jana Gana Mana' er den første strofe af den bengalske salme 'Bharoto Bhagyo Bidhata', skrevet af nobelpristageren Rabindranath Tagore. En lidt varieret version af sangen blev adopteret af Subhash Chandra Boses indiske nationale hær i 1941 som nationalsangen, kaldet 'Shubh Sukh Chain', som også blev populær i Indien siden. Den 15. august 1947, efter at Indiens første premierminister Jawaharlal Nehru havde udfoldet Tricolor på voldene i Det Røde Fort og talte til nationen, blev kaptajn Thakuri fra INA, som havde givet musik til 'Subh Sukh Chain'-versionen, inviteret til at spille med medlemmer af hans orkestergruppe.
'Jana Gana Mana' blev vedtaget som landets nationalsang af Indiens grundlovgivende forsamling den 24. januar 1950, den sidste dag af dens sidste session. Dr. Rajendra Prasad, præsidenten for forsamlingen og senere Indiens præsident i to hele perioder, havde den dag også erklæret 'Vande Mataram' som nationalsangen.
keke vencill alder
Ærbødighed for nationalsangen er en grundlæggende pligt i Indien. I henhold til artikel 51A (a) i forfatningen: Det skal være enhver borgers pligt at overholde forfatningen og respektere dens idealer og institutioner, det nationale flag og nationalsangen.
Tagores kompositioner blev også Bangladeshs nationalsang. 'Amar Sonar Bangla', den bangladeshiske hymne, blev skrevet for at protestere mod briternes deling af Bengalen i 1905. Sri Lankas Sri Lanka Matha, skrevet af Ananda Samarakoon, var også påvirket af Tagore. Nogle mener, at Tagore skrev det i sin helhed.
Sydasien er en af de få klynger af lande, hvor alle nationalsange er ikke-militaristiske. Det er ikke tilfældigt, at tre af disse hymner - Indiens, Bangladeshs og Sri Lankas - er skrevet af den samme digter, Rabindranath Tagore, ifølge en klumme fra 2015 i denne hjemmeside af journalist Rajni Bakshi. Tagore fordømte nationalisme og er blevet beskrevet som pacifist, humanist og universalist.
Her er den fulde version af hans salme
Jōno gōno mōno odhinayōko jōyo he
Bharōto bhagyo bidhata!
Pōnjab indhu Gujraṯ Mōraṯha
Drabiṟo Utkōlo Bōngo
Bindhyo Himachlo Jomuna Ginga
Uchchhōlo jōlodhitōrongo
Tōbo shubho navn jage,
Tōbo shubho ashisho mage,
Gahe tōbo jōyo gatha.
Jōno gōno mōngolodayōko jōyo he
Bharōto bhagyo bidhata!
Jōyo he, jōyo he, jōyo he, jōyo jōyo jōyo jōyo he.
marsha garces williams
Horoho tabo aobhano procharito,
Shuni tōbo udaro bani;
Hindu Bouddho Shikh Joino Parošik
Musalmano Khrishṯani
Purōbo poshchimo aše,
Tōbo šinghašōno pashe,
I dag har jeg premoharo gãtha.
Jōno gōno oikyo-bidhayōko jōyo he
Bharōto bhagyo bidhata!
Jōyo he, jōyo he, jōyo he, jōyo jōyo jōyo jōyo he.
Pōtono obhyudhōyo bondhuro pantha,
Jugo jugo dhabito jatri.
Han chirošarothi, tōbo rōthochokre
Mukhoritho patho dinoratri.
Daruno biplōbo majhe,
Tōbo shōnkhodhoni stå af
Šōnkoṯo duːkho forsøger.
Jōno gōno pōthoporichayōko jōyo he
Bharōto bhagyo bidhata!
Jōyo he, jōyo he, jōyo he, jōyo jōyo jōyo jōyo he.
Ghōro timiro ghōno nibiro nishithe
Pirito murchhito deshe
Jagrōto chhilo tabo obichōlo mongolo
Nōtonōyone ōnimeshe.
Brusekar
Rōkkha korile ōnke
Snehomoyi tumi mata.
Jōno gōno duːkhotrayōko jōyo he
Bharōto bhagyo bidhata!
Jōyo he, jōyo he, jōyo he, jōyo jōyo jōyo jōyo he.
Ratri probhatilo, udilo robichchhobi
Purbo udyo giri bhale
Gahe bihōngōmo, punyo šomirōno
Nōbo jibōnorōšo dhale.
Tōbo korunaruno raseri
Nidrito bharōto jage
Tōbo chōrone nōto matha.
Jōyo jōyo jōyo han jōyo rajeshwōro
Bharōto bhagyo bidhata!
Jōyo he, jōyo he, jōyo he, jōyo jōyo jōyo jōyo he.
julia bache wiig
engelsk oversættelse
Åh! herskeren over menneskers sind, sejr være dig,
Dispenser af Indiens skæbne!
Punjab, Indus, Gujarat, Marhatta (Marathis hjerteland),
Dravida (Sydindien), Orissa og Bengalen,
Vindhyas, Himalaya, Jumna og Ganges,
Og havene med frådende bølger rundt omkring.
Vågn op og lyt til dit lykkebringende navn,
Bed om dine lykkebringende velsignelser,
Og syng til Din herlige sejr.
Åh! Du, der formidler velvære til folket,
Sejr være dig, uddeler af Indiens skæbne!
Sejr, sejr, sejr til dig!
Dit opkald annonceres løbende,
Vi lytter til din nådige opfordring
Hinduer, buddhister, sikher, jainere,
Parsis, muslimer og kristne,
Øst og Vest kommer sammen,
Til siden af din trone
Og væv kærlighedens guirlande.
Åh! Du, der bringer folkets enhed ind!
Sejr være dig, uddeler af Indiens skæbne!
Sejr, sejr, sejr til dig!
Livsstilen er dyster, når den bevæger sig gennem op- og nedture,
Men vi, pilgrimmene, har fulgt den gennem tider.
Åh! Eternal Charioteer, hjulene på din vogn
Ekko dag og nat på stien
Midt i en voldsom revolution,
Din konkylie lyder.
Du redder os fra frygt og elendighed.
Åh! Du, som leder folket gennem pinefuld vej,
Sejr være dig, uddeler af Indiens skæbne!
Sejr, sejr, sejr til dig!
I de mørkeste nætter,
Da hele landet var sygt og i svime
Vågen forblev Dine uophørlige velsignelser,
Gennem dine sænkede, men blinkløse øjne
Gennem mareridt og frygt,
Du beskyttede os på dit skød,
Åh kærlige mor!
Åh! Du, som har fjernet folkets elendighed,
Sejr være dig, uddeler af Indiens skæbne!
Sejr, sejr, sejr til dig!
Natten er forbi, og solen er stået op
over bakkerne i den østlige horisont.
Fuglene synger, og en blid, lovende brise
Hælder eliksiren af nyt liv.
Ved glorien af din medfølelse,
Indien, der sov, vågner nu
På dine fødder lægger vi nu vores hoveder
Åh! Sejr, sejr, sejr til dig, den højeste konge,
Sejr være dig, uddeler af Indiens skæbne!
Sejr, sejr, sejr til dig!
Del Med Dine Venner: