A Burning, udbryderromanen, som alle taler om, og dens forfatter med indisk oprindelse

Hvordan newyorkeren Megha Majumdar gik fra at være 'ikke god til engelsk' Kolkata-pige til at tale om byens debutromanforfatter.

Majumdar voksede op i det kommunistiske parti-styrede Kolkata i halvfemserne, da landet var ved at vågne op til liberaliseringens charme.

Dage før Safoora Zargar, Jamia Millia Islamia-studerende i fængsel for at protestere mod Lov om indfødsret (ændring). , nægtes kaution for tredje gang, og mens protester mod mordet på George Floyd, en afroamerikansk mand, breder sig over hele USA, er jeg i gang med et videoopkald med Megha Majumdar. Buzzen omkring den 32-årige New Yorkers debutroman, A Burning (599 Rs, Penguin Hamish Hamilton), der udkommer i morgen, har været svimlende længe før dens udgivelse. Generøse blurbs af Amitav Ghosh og Yaa Gyasi har rost bogen som en tidsånd i vores tid; James Wood fra The New Yorker bemærkede dens ekstraordinære direktehed og åbenhed over for livet, der udstikker et kludetæppe af uligheder, hvori vi kan genkende mønstrene i vores fælles liv.

Alligevel er der en mærkelighed ved denne tid, hvor fiktionens greb over virkeligheden er begyndt at virke sløvet. Efterhånden som en uophørlig strøm af rædsler i vores sociopolitiske liv får nogle til dens styrke og slider andre op med forargelse, kan intet, det ser ud til, være mere afvigende end nutiden. Det er en svær, udmattende tid over hele verden, erkender Majumdar. Så meget af dette øjeblik her i USA handler om historisk opgørelse. Og selvfølgelig har jeg fulgt højrefløjens bane i Indien. Forskere og journalister har skabt forbindelsen mellem hinduistisk nationalisme og hvid overherredømme. I min bog ville jeg skrive om mennesker. Jeg ville skrive om, hvordan mennesker drømmer og stræber og griner under undertrykkende systemer.

A Burning er et stille, brændende studie af underklassen og den håbefulde middelklasse i Indien, hvis foreløbige andel i den kapitalistiske økonomi er kompliceret af de mange tyrannier af køn, religion og klasse, der er endemiske for samfundet. Når Jivan, en muslimsk pige fra et slumkvarter i Kolkata, en af ​​Majumdars tre hovedpersoner, reagerer på hadeopslag mod sit samfund på Facebook efter et formodet terrorangreb, med vrede og sorg, men også med en smule bravour, ved man, at der vil være konsekvenser. Hvis politiet ikke hjalp almindelige mennesker som dig og mig, hvis politiet så dem dø, betyder det så ikke, at regeringen også er en terrorist? skriver hun på Facebook. Gengældelsen er hurtig - politiet kommer efter hende kort efter. Hendes venskab på sociale medier med en fremmed, der er knyttet til sagen, er dokumenteret som hendes medvirken og hendes tilstedeværelse på banegården den skæbnesvangre aften, hvor et tog brændes i brand og efterlader næsten 100 døde som bevis. I en hurtig handling tager Majumdar læserne med til hjertet af New India, hvor personlige og politiske ambitioner bliver tjent med eller oprejst af en voksende hindu-nationalistisk tilstedeværelse.

Gary Payton House

A Burning pulserer med hverdagens kadencer, ebbe og flod af ambitioner, forhåbninger, uligheder og skuffelser.

Majumdars sikre fortælling drives frem af to andre karakterer, der er knyttet til Jivan - PT Sir, instruktøren i fysisk uddannelse på skolen, hvor hun var en EWS-elev, som er tiltrukket af det lokale højreorienterede politiske parti, og Lovely, en transkønnet kvinde, som Jivan underviste i engelsk, og som drømmer om at blive skuespiller. Jeg ville udforske specifikke spørgsmål med hver af mine karakterer. Jivan arbejder hårdt for at nå sine mål, som er ret ligetil - hun vil stige til middelklassen. Hun vil eje en smartphone og arbejde i et indkøbscenter. Desværre for hende er hun fanget i et undertrykkende system, hvor du kan gøre alt rigtigt og stadig blive forpurret. Med PT Sir ville jeg undersøge, hvad en lille smag af magt kunne gøre for en middelklassemand som ham. Hvad ville han overgive, hvem ville han forråde? siger Majumdar, der arbejder som redaktør i et indie-forlag, Catapult.

kim matula nettoværdi

Majumdar voksede op i det kommunistiske parti-styrede Kolkata i halvfemserne, da landet var ved at vågne op til liberaliseringens charme. Forandring var også undervejs i Indiens politiske fortælling. I december 1992 ville kar sevaks, der var tilsluttet VHP og BJP, nedrive Babri Masjid i Ayodhya, Uttar Pradesh, hvilket ville sætte gang i en kæde af reaktioner over hele landet. Majumdar uddyber ikke, hvornår hun blev politisk bevidst. Vi så nyhederne om, at vores forældre gjorde det. Vi var opmærksomme på, hvad der skete omkring os, siger hun. Hun ville forlade byen til USA i 2006 for at studere socialantropologi på Harvard University og for at tage en graduate school på Johns Hopkins bagefter. Men hun ville bære småting af livet med sig på byens gader.

A Burning pulserer med hverdagens kadencer, ebbe og flod af ambitioner, forhåbninger, uligheder og skuffelser. Som redaktør har Majumdar været bekendt med udgivelsesprocessen, men bogens modtagelse i USA - udråbt som en af ​​årets bedste litterære debuter - overraskede hende. Jeg har været taknemmelig for den positive tidlige opmærksomhed, siger Majumdar, der er gået i gang med sin anden bog.

Hendes redaktionelle ekspertise viser sig i romanens håndværk, i de teasere, hun smider i form af episodiske mellemspil, i det filmiske tempo, hvormed hun veksler mellem de fortællende stemmer. A Burning er en roman, der er fast her og nu, men Majumdar pakker historielag ind i sin idiosynkratiske brug af det engelske sprog. I Vestbengalen havde venstrefrontsregeringen afskaffet undervisningen i engelsk på primært niveau i regerings- og statsstøttede skoler i staten siden 1981.

Det ville blive bragt tilbage til primærklasserne næsten to årtier senere, men hele generationer voksede op med et vaklende greb om sproget. I løbet af natten ville Kolkata opleve en spredning af undervisningstimer, der tilbyder undervisning på engelsk. Majumdar husker, at han deltog i en som barn. I det første år, som hendes forældre søgte om at sætte hende i folkeskolen, nåede hun ingen steder - Mit engelsk var ikke særlig godt, siger hun. Så hun blev tilmeldt engelskundervisning. Det næste år kom hun på en privatskole. Det var begyndelsen på et dybere engagement i sproget. En stor del af min barndom blev brugt på offentlige biblioteker og i genbrugsbogboder, hvor jeg lånte alle slags bøger for at læse, siger hun.

Elizabeth Olsen nettoværdi 2019

Den subtilitet, hvormed Majumdar støber sproget efter byens og dens indsattes ånd, lyder bedst i stemmen fra hendes mest indtagende karakter, Lovely, som taler på gebrokkent pidgin-engelsk, der passer ind i hendes livs afkroge. Lovelys vitalitet er afhængig af viscerale oplevelser erhvervet under hendes rejser gennem byen og små observationer, der opvejer en mangel på formel uddannelse. Det er her, i ægtheden af ​​de polyfone stemmer, som mennesker hendes fiktive landskab, Majumdars roman svæver.

Ligesom Deepa Anaparas Djinn Patrol on the Purple Line tidligere i år, skylder den opløftende reaktion på A Burning in the West en hatspids til at sætte kryds ved alle de felter, der gør Indien-historien bekendt – forrevne ulighed, religiøs ro og ukuelig håb. Jeg ønskede, at bogen skulle være læselig og indbydende for dem, der aldrig har været i Indien og ikke følger indiske nyheder, såvel som for dem, der har boet i Indien hele deres liv. Jeg ville gerne have, at bogen skulle være en invitation, til at åbne fantasifulde døre til de mange forskellige, komplekse historier, som man kan følge, siger hun.

Del Med Dine Venner: