Forklaret: Hvorfor den 29. september markeres som World Heart Day
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at over 17,9 millioner mennesker dør af hjerte-kar-sygdomme hvert år, hvilket tegner sig for over 31 procent af de globale dødsfald.
I 2013 udviklede WHO mål for at kontrollere og forebygge ikke-smitsomme sygdomme – som hjerte-kar-sygdomme udgør en stor del af. Den 29. september fejres som World Heart Day, et initiativ fra World Heart Federation for at udbrede kendskabet til hjerte-kar-sygdomme (CVD), herunder hjertesygdomme og slagtilfælde. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at over 17,9 millioner mennesker dør af hjerte-kar-sygdomme hvert år, hvilket tegner sig for over 31 procent af de globale dødsfald. En tredjedel af disse dødsfald er for tidlige (under 70 år). Omkring 80 procent af alle hjerte-kar-sygdomme viser sig som hjerteanfald eller slagtilfælde, og 75 procent af tilfældene kommer fra lav- og mellemindkomstlande.
I 2013 udviklede WHO mål for at kontrollere og forebygge ikke-smitsomme sygdomme – som hjerte-kar-sygdomme udgør en stor del af – herunder en relativ reduktion på 25 procent i den samlede dødelighed fra hjerte-kar-sygdomme inden 2025. Indiens nationale sundhedspolitik 2017 har også til formål at reducere for tidlig dødelighed af hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og kroniske luftvejssygdomme med 25 procent inden 2025.
CVD'er og deres årsager
Ifølge WHO er hjerte-kar-sygdomme en gruppe af lidelser i hjertet og blodkarrene. De omfatter blandt andet sygdomme som koronar hjertesygdom, cerebrovaskulær sygdom, reumatisk hjertesygdom og medfødt hjertesygdom. Disse sygdomme er i vid udstrækning forbundet med livsstilsvalg såsom usund kost, fysisk inaktivitet, tobaksforbrug og overdreven brug af alkohol, og kan derfor til en vis grad forebygges. Sådanne livsstilsvalg kan føre til forhøjet blodtryk, forhøjede blodsukkerniveauer og fedme. I det væsentlige øger de risikoen for at udvikle et hjerteanfald, slagtilfælde og andre sådanne komplikationer.
I lyset af dette er et af målene med World Heart Day at udbrede bevidsthed blandt mennesker om risikofaktorer og de skridt, de kan tage for at reducere deres chancer for at udvikle disse sygdomme.
CVD-byrde i Indien
I september 2018 udgav The Lancet en rapport om hjerte-kar-sygdomme i Indien og deres risikofaktorer som en del af deres Global Burden of Disease Study 1990-2016. Rapporten bemærkede, at forekomsten af hjerte-kar-sygdomme i indiske stater sammen med de handicaptilpassede leveår (DALY'er) eller antallet af tabte år på grund af dårligt helbred er steget. I 2016 bidrog hjerte-kar-sygdomme til 28,1 procent af de samlede dødsfald sammenlignet med 15,2 procent i 1990. Ydermere, i Punjab, Kerala og Tamil Nadu, er prævalensen af hjerte-kar-sygdomme mindst 5000 pr. 100.000 mennesker. Mizoram og Arunachal Pradesh er de eneste to stater, hvor forekomsten af hjerte-kar-sygdomme er mindre end 3.000 pr. 100.000 mennesker.
I Indien anslås forekomsten af hjerte-kar-sygdomme at være omkring 54,5 millioner. Rapporten citerede højt systolisk blodtryk, luftforurening, højt total kolesterol og højt BMI blandt de vigtigste risikofaktorer, der bidrager til hjertesygdomme. Det er væsentligt, at rygning var den eneste større risikofaktor, hvis udbredelse er faldet siden 1990. Den stigende forekomst af forskellige livsstilsrisikofaktorer og miljørisici, der bidrager til hjerte-kar-sygdomme i hele Indien, er ildevarslende, og denne situation skal løses gennem systematiske politikker og handlinger i forskellige sektorer , hedder det i rapporten.
Del Med Dine Venner:
