Forklaret: Hvorfor sundhedstidsskrifter har opfordret til klimaindsats
Redaktionen har opfordret regeringer til at behandle klimaændringer med samme hastende karakter, som blev vist i håndteringen af Covid-19-pandemien.

I en første af sin slags indsats har redaktører af mere end 220 førende sundhedstidsskrifter fra hele verden udgivet en fælles leder beder regeringerne om at tage øjeblikkelig og mere ambitiøs klimaindsats for at forhindre, at de globale temperaturer stiger over 1,5°C fra førindustriel tid. Redaktionen har opfordret regeringer til at behandle klimaændringer med samme hastende karakter, som blev vist i håndteringen af Covid-19-pandemien.
dave chappelle nettoværdi 2016
Videnskaben er utvetydig: En global stigning på 1,5°C over det præindustrielle gennemsnit og det fortsatte tab af biodiversitet risikerer katastrofale sundhedsskader, som vil være umulige at vende, har redaktørerne sagt.
De rejste bekymringer
Redaktionen fremhævede de eskalerende sundhedsvirkninger af klimaændringer og påpegede, at disse påvirkninger uforholdsmæssigt påvirker de mest sårbare, herunder børn, ældre befolkninger, etniske minoriteter, fattigere samfund og dem med underliggende sundhedsproblemer.
Der vokser bekymring for, at temperaturstigninger over 1,5°C begynder at blive set som uundgåelige, eller endda acceptable, for magtfulde medlemmer af det globale samfund... Utilstrækkelig handling betyder, at temperaturstigninger sandsynligvis vil være langt over 2°C, en katastrofal resultat for sundhed og miljøstabilitet... Mere kan og skal gøres nu... og i de nærmeste år efter, sagde den.
Mange regeringer mødte truslen om Covid-19-pandemien med hidtil uset finansiering. Miljøkrisen kræver en lignende nødberedskab, hedder det.
Hvorfor sundhedsjournaler
Klimaforandringerne har adskillige negative sundhedsvirkninger, både direkte og indirekte. Varmerelaterede sygdomme udløst af ekstreme varmebegivenheder, som er stigende på grund af klimaændringer, er et eksempel på direkte sundhedsvirkninger af klimaændringer. Ændrede afgrødemønstre, faldende udbytter, vandknaphed og ekstrem nedbør forventes også at have sundhedsmæssige konsekvenser. Fødevaremangel og deraf følgende underernæring betragtes som væsentlige bivirkninger af stigende temperaturer.
Verdenssundhedsorganisationen anslår, at omkring 250.000 overskydende dødsfald sandsynligvis vil være forårsaget af klimaforandringer - underernæring, malaria, diarré og varmestress - mellem 2030 og 2050.
Den fælles redaktion påpeger faktisk, at højere temperaturer har ført til øget dehydrering og nedsat nyrefunktion, dermatologiske maligniteter, tropiske infektioner, negative mentale helbredsudfald, graviditetskomplikationer, allergier og kardiovaskulær og lungesygdom og dødelighed.
james michael nettoværdi
| Hvorfor regn ved Grønland-topmødet er en grund til bekymring
Hvorfor nu
Den fælles redaktion i sundhedstidsskrifter kommer uger forud for COP26, den 26. udgave af FN's årlige klimakonference i Glasgow. Inden da er et lignende FN-møde om biodiversitet planlagt i Kunming, Kina. Redaktionen er en del af øvelsen for at skabe momentum til konkrete og ambitiøse beslutninger på disse møder.
Sådanne øvelser er normale op til disse store møder. I ugerne og månederne op til klimatopmødet er der normalt stor aktivitet. Lande løfter sløret for nye planer og løfter, ngo'er og forskningsinstitutioner udgiver adskillige rapporter og undersøgelser, protester og demonstrationer finder sted, alt sammen med det formål at skabe tilstrækkeligt pres på forhandlerne til at nå frem til mere ambitiøse aftaler.
Alle disse indgår i beslutningsprocessen og påvirker til en vis grad også det endelige resultat af disse møder.
Redaktionens betoning af behovet for at holde den globale temperaturstigning på 1,5°C - ikke kun 2°C - er i tråd med det voksende krav om at lægge pres på regeringerne for ikke at opgive 1,5°C. Den seneste IPCC-rapport havde nævnt, at 1,5°C-målet sandsynligvis ville blive nået om mindre end to årtier.
Nyhedsbrev| Klik for at få dagens bedste forklaringer i din indbakke
Del Med Dine Venner: