Forklaret: Hvad handler Chagos-øernes strid om?

Her er grunden til, at Mauritius kalder Storbritannien for en 'ulovlig kolonial besætter' over et lille sæt øer i Det Indiske Ocean.

Forklaret: Hvorfor Mauritius kalder Storbritannien for et

Mauritius kaldte Storbritannien for en ulovlig kolonialbesætter i fredags, efter at det ignorerede en FN-mandat-deadline for at returnere Chagos-øerne, en lille øgruppe i Det Indiske Ocean, til Mauritius. De Forenede Nationer havde givet Storbritannien seks måneder til at behandle overførslen, et skridt, som Storbritannien og USA bittert har modsat sig.

Hvad handler Chagos-øernes strid om?

Mauritius har hævdet, at Chagos-øerne har været en del af dets territorium i det mindste siden det 18. århundrede, indtil Det Forenede Kongerige brød øgruppen væk fra Mauritius i 1965 og øerne Aldabra, Farquhar og Desroches fra Seychellerne i regionen til danne det britiske territorium i det Indiske Ocean. I juni 1976, efter Seychellerne opnåede uafhængighed fra Det Forenede Kongerige, blev øerne Aldabra, Farquhar og Desroches returneret af Storbritannien.

Chagos Island har været en del af Mauritius siden det 18. århundrede, indtil Storbritannien brød øgruppen væk fra sit territorium i 1965. (Kilde: Google Maps)

Storbritannien erklærede disse øer som et oversøisk territorium i november 1965. Efter at Mauritius opnåede uafhængighed fra Storbritannien i 1968, nægtede Det Forenede Kongerige at returnere Chagos-øerne til Mauritius og hævdede i andragender indgivet til Den Permanente Voldgiftsdomstol, at øen var forpligtet til at imødekomme USA's ønske om at bruge visse øer i Det Indiske Ocean til forsvarsformål. Den største ø på Chagos-øerne, Diego Garcia, er hvor USA og Storbritannien driver en stor militærbase og blev også brugt som amerikansk militærbase for de amerikansk ledede angreb mod Afghanistan og Irak i 2000'erne. Efter angrebene den 11. september 2001 blev det militære anlæg også brugt som et CIA-forhørssted.

Efter uafhængigheden havde Mauritius foreslået en udveksling, der tillod Storbritannien at lade USA bruge Chagos-øerne til forsvarsformål, indtil disse behov ophørte, til gengæld for at øge kvoten for sukkerimport til USA, et skridt, der ville bidrage til Mauritius økonomi. Det Forenede Kongerige afviste forslaget om, at USA ikke kunne være involveret i nogen traktat på trods af, at de brugte selve øerne.

Udover at hævde øerne som sit territorium, indledte Storbritannien sammen med USA en seks år lang tvungen affolkning af Chagos-øerne. For at imødekomme den militærbase, hvor britiske og amerikanske militærpersoner bor og arbejder, blev indfødte indbyggere i landet med magt fjernet, og efterfølgende afslag blev udstedt af Storbritannien, der hævdede, at de fordrevne mennesker ikke tilhørte Chagos-øerne.

I årtier var der ingen retssager om krænkelse af menneskerettigheder og suverænitet på Chagos-øerne. Men i 2015 indledte Mauritius en retssag i disse sager mod Det Forenede Kongerige ved Den Permanente Voldgiftsdomstol i Haag i Holland. Det Forenede Kongerige gjorde adskillige forsøg på at modstå Mauritius' forsøg på at indbringe sagen for en international domstol ved at hævde, at spørgsmålet var et bilateralt anliggende.

Hvad skete der ved Den Permanente Voldgiftsdomstol?

I en sønderlemmende irettesættelse af Storbritannien afgjorde Den Permanente Voldgiftsdomstol i 2015, at Det Forenede Kongerige undlod at tage behørigt hensyn til Mauritius' rettigheder og erklærede, at Det Forenede Kongerige havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til (De Forenede Nationers konvention om loven i Hav). Afgørelsen opfordrede også Storbritannien til bevidst at skabe et beskyttet havområde i farvandet omkring Chagos-øerne i 2010. I lækkede diplomatiske kabler fra WikiLeaks, vedrørende den amerikanske ambassade i London, blev det afsløret, at Storbritannien og USA med vilje havde oprettet det marine beskyttede område omkring Chagos-øerne for at forhindre de oprindelige indbyggere på Chagos-øen i at kunne vende tilbage.

Ifølge dommen fandt dommere ved Permanent Court of Arbitration, at der var beviser for, at Det Forenede Kongerige havde bagtanker med at erklære MPA (Marine Protected Area) og fandt, at Det Forenede Kongerige overtrådte standarden for god tro. Retten fandt, at det beskyttede havområde skabt af Storbritannien i samarbejde med USA var ulovligt, og at britiske og amerikanske forsvarsinteresser blev sat over Mauritius' rettigheder.

Hvad skete der ved FN's Generalforsamling?

I juni 2017, ved FN's Generalforsamling, stemte 94 lande til støtte for Mauritius' resolution om at søge en rådgivende udtalelse om Chagos-øernes juridiske status fra Den Internationale Domstol i Haag. USA og Storbritannien var blandt de 15 lande, der stemte imod resolutionen. Afstemningen kom som et slag for Storbritannien og USA, fordi 65 lande undlod at stemme, heriblandt mange EU-lande, som duoen muligvis har satset på for at få støtte.

Nogle iagttageres opfattelse var, at resultatet af afstemningen var et signal om, at FN næppe ville støtte fortsat kolonisering af territorier eller koloniale arv, som besættere ikke var villige til at frasige sig kontrollen over.

En demonstrant, der kræver hende tilbage til Chagos-øerne i øgruppen Diego Garcia, råber under en protest uden for Houses of Parliament i London den 22. oktober 2008. (REUTERS/Andrew Winning/File Photo)

Hvad skete der ved Den Internationale Domstol?

I februar 2019 beordrede FN’s højeste domstol, Den Internationale Domstol (ICJ), Storbritannien til at returnere Chagos-øerne til Mauritius så hurtigt som muligt. Mauritius havde for retten fremført, at det var blevet tvunget til at give øerne til Storbritannien som en del af den koloniale besættelse af landet, et skridt, sagde den, der var i strid med FN-resolution 1514, der blev vedtaget i 1960, som specifikt forbød opløsningen af kolonier før uafhængigheden. Det Forenede Kongerige hævdede, at ICJ slet ikke havde nogen jurisdiktion til at behandle sagen. Af de 14 dommere, der overvågede kendelsen, var den eneste dommer, der var uenig, en amerikaner.

Efter ICJ-kendelsen sagde Det Forenede Kongeriges udenrigsministerium, at ICJ-dommen var en rådgivende udtalelse, ikke en dom, og hævdede, at forsvarsfaciliteterne på det britiske territorium i det Indiske Ocean hjælper med at beskytte folk her i Storbritannien og rundt om i verden mod terrortrusler, organiseret kriminalitet og piratkopiering.

Hvad sker der nu, efter at Storbritannien missede FN's frist for at vende tilbage til Chagos-øerne?

FN havde givet Storbritannien seks måneder til at returnere Chagos-øerne til Mauritius. Efter at Storbritannien overså deadline for at gøre det, kaldte Mauritius Storbritannien for en ulovlig kolonialbesætter. Den Afrikanske Union udstedte også sin egen irettesættelse mod Storbritannien og krævede, at nationen satte en stopper for dens fortsatte koloniale administration.

Storbritannien er langsomt ved at finde sig selv mere diplomatisk isoleret efter dets fiaskoer i FN's Generalforsamling vedrørende Chagos-øerne. Den rod, der er Brexit, har også fremmedgjort Storbritannien til en vis grad i forhold til dets forhold til andre EU-medlemmer. For nu søger Storbritannien muligvis efter sikkerhed i det faktum, at ICJ-dommen ikke er bindende, og at der ikke vil blive truffet nogen øjeblikkelige sanktioner eller negative handlinger mod den.

Næste skridt på FN's Generalforsamling i 2020 ville være spørgsmålet om genbosættelse af og potentiel kompensation til de fordrevne Chagos-øboere, der stod over for hjemløshed, fattigdom og tilhørende strabadser efter at være blevet tvunget fjernet fra deres hjemland af Storbritannien og USA.

kit harington nettoværdi 2017

Gå ikke glip af Explained: Hvorfor BNP-rate på 4,5 % nu gør RBI-fremskrivning svær at opnå

Del Med Dine Venner: