Forklaret: Udpakning af telekommunikationsreformpakken

Kabinettet har godkendt et sæt på ni foranstaltninger til at løse de problemer, som telesektoren står over for. Et kig på reformerne, og de udfordringer, der stadig ligger forude.

Unionsministre Ashwini Vaishnaw, Anurag Thakur orienterer pressen. (Express Foto: Anil Sharma)

Den 15. september godkendte unionskabinettet et sæt af ni strukturelle og proceduremæssige reformer for at imødekomme de kortsigtede likviditetsbehov såvel som langsigtede problemer for teleselskaber. Mens selskaberne har hilst tiltaget velkommen, er analytikere skeptiske over for overlevelsen af ​​et telemarked med tre spillere, medmindre der er en væsentlig stigning i taksterne.

Hvordan vil reformerne påvirke teleselskaberne?

Blandt alle foranstaltningerne er en af ​​de mest afgørende og rettidige, som analytikere siger vil give kortsigtet lindring til gældsbelastede Vodafone Idea og Bharti Airtel, et fireårigt moratorium om betaling af kontingent opstået på grund af Højesterets dom den 1. september 2020 om justeret bruttoindtægt (AGR). Et andet fireårigt moratorium for betaling af frekvenser købt i tidligere auktioner, med undtagelse af 2021-auktionen, vil sandsynligvis også give lindring.

Selvom regeringen vil opkræve renter, hvis virksomhederne vælger moratoriet, mener analytikere, at det kan give telesektoren et pusterum på omkring 45.000 crore Rs om året i de næste fire år.

Foranstaltninger som strømlining af auktionskalenderen og fjernelse af frekvensforbrugsafgifter (SUC) fra auktioner vil sandsynligvis også nedbringe kontingentet, mens de hjælper teleselskaber med at planlægge deres auktionskøb. For at teleselskaberne kan drage fordel af den reducerede SUC, bliver de dog nødt til at købe mere spektrum på kommende auktioner, sagde analytikere.

Hvor langt kan tiltagene forventes at hjælpe med at redde Vodafone Ideas marked?

Selvom regeringen insisterer på, at disse foranstaltninger ville være for alle, er det Vodafone Idea, med en nettogæld på tæt på Rs 1,9 lakh crore, der vil gavne mest i den nærmeste fremtid, sagde eksperter. Virksomheden bliver dog nødt til hurtigst muligt at rejse tilstrækkelig kapital og gå til en betydelig stigning i 4G-taksten for forudbetalte kunder.

Det er nu virksomheden, der har ansvaret for at gennemføre sin længe forsinkede kapitalfremskaffelse, accelerere netværksinvesteringer, dæmme op for dets abonnenttab og (i sidste ende) hæve ARPU'er (gennemsnitlig omsætning pr. bruger), som alt sammen kommer med deres rimelige andel af udfordringer og usikkerheder, sagde Citi Research i en note.

Vodafone Idea skal også afværge øget konkurrence fra Reliance Jio Infocomm og Bharti Airtel, som har mere pusterum og overskuelig gældssituation. Muligheden for moratorium er åben for alle. Mens Vodafone Idea fokuserer på genoplivning, hvilket er en mulighed nu, kan Reliance Jio og Bharti Airtel vende tilbage til at være mere aggressive, uanset om det er i form af at tilbyde bedre netværk og tjenester eller ekstremt konkurrencedygtige takster og tilføjelser, sagde en industriveteran.

Hvordan påvirker reformerne regeringens finanser?

Regeringen har insisteret på, at da alle moratorietilbud er foretaget med beskyttet nutidsværdi, vil den stå over for et vist indtægtstab i de næste fire regnskabsår, selvom to af de tre private aktører vælger det.

formue Carrie Underwood

For indeværende regnskabsår havde regeringen estimeret indtægter på Rs 53.987 crore fra frekvensforbrugsafgifter, licensafgifter og andre afgifter. Hovedparten af ​​dette vil dog skulle afstås i fire regnskabsår, når teleselskaberne vælger moratoriet.

Ved udløbet af moratorieperioden vil regeringen have mulighed for at give teleaktøren mulighed for at betale renter, der opstår ved udskydelsen af ​​betalingen i form af egenkapital, og efter regeringens valg at konvertere det skyldige til egenkapital. Dette, sagde eksperter, vil være en udfordring for regeringen at aflaste andelen senere, hvis markedsforholdene ikke forbedres.

Men hvordan blev teleselskabernes økonomiske situation forværret?

Det startede stort set med den forskellige juridiske fortolkning af AGR. For at forstå dette skal man tilbage til 1999, hvor regeringen besluttede at skifte fra en fast til en indtægtsdelingsmodel for telesektoren. Telekom-spillere ville betale en vis procentdel af deres AGR, tjent fra tele- og ikke-telecom-indtægter, som licens- og frekvensgebyr.

Lempelsen af ​​dette reguleringsmiljø førte til, at en række spillere trådte ind i kampen. På sit højeste havde Indien mere end 14 nationale og regionale teleudbydere.

I 2003 rejste Department of Telecom (DoT) kravet om AGR-betalinger. Det sagde, at alle indtægter tjent af teleselskaber som udbytte fra datterselskaber, renter på kortsigtede investeringer, penge fratrukket som forhandlerrabatter, rabat for opkald og andre, som var ud over indtægterne fra teletjenester, ville blive inkluderet til beregning af AGR.

Telekommunikationsselskaberne henvendte sig til Telecom Disputes Settlement Appellate Tribunal (TDSAT), som i juli 2006 afgjorde, at sagen skulle sendes tilbage til regulatoren TRAI til ny høring. TDSAT afviste regeringens påstand, og centret flyttede Højesteret. Mens sagen stadig var i gang, annullerede Højesteret i 2012 122 telelicenser i 2G-svindel-sagen. Dette førte til en fornyelse, hvor spektrum nu blev tildelt gennem auktioner.

En rickshawtrækker taler i sin mobiltelefon, mens han venter på kunder foran reklameskilte tilhørende teleselskaber i Kolkata i 2014 (Reuters Foto: Rupak De Chowdhuri, File)

Hvad var højesteretsdommen?

I 2019 afsagde Højesteret den første dom i sagen, hvori den fastslog, at DoT's definition af AGR var den rigtige, og at teleselskaberne skal betale AGR, renter og bod ved manglende betaling.

Dommen holdt ud, da telesektoren var under stress på grund af intens konkurrence fra Reliance Jio Infocomm, som gjorde sit indtog i 2016. Jio Infocom stod tilbage med kontingent på mere end Rs 58.000 crore, som nu er steget til Rs 62.000 crore, mens Airtel måtte betale mere end 43.000 crore Rs som AGR-kontingent, da dommen blev afsagt i 2019. Selvom begge spillere har betalt noget af dette til DoT, mangler de stadig at skaffe midler til at betale resten enten nu eller fire år senere, hvis de vælger moratoriet.

kashmira cooke nettoværdi

Nyhedsbrev| Klik for at få dagens bedste forklaringer i din indbakke

Del Med Dine Venner: