Forklaret: IMFs udsigter og jobstatus
IMF's seneste World Economic Outlook har understreget, at væksten i beskæftigelsen sandsynligvis vil halte tilbage i produktionen efter pandemien. Hvorfor har jobvæksten været langsom, og hvad er bekymringerne for Indien?

I sidste uge afslørede IMF sin 2nd World Economic Outlook (WEO). IMO udkommer med rapporten to gange hvert år - april og oktober - og giver også regelmæssige opdateringer til den ved andre lejligheder. WEO-rapporterne er vigtige, fordi de er baseret på et bredt sæt af antagelser om en række parametre - såsom den internationale pris på råolie - og sætter benchmark for alle økonomier at sammenligne hinanden med.
Hvad var de vigtigste takeaways fra WEO i oktober?
Det centrale budskab var, at det globale økonomiske opsving var svækket en smule, hovedsageligt takket være de pandemi-inducerede forsyningsafbrydelser. Men mere end blot de marginale overskrifter for global vækst, er det den stigende ulighed mellem nationer, som IMF var mest bekymret over.
jon favreau kone
| Glide ind i Kinas BNP-vækst og implikationer for Indien
Den farlige divergens i økonomiske udsigter på tværs af lande er fortsat en stor bekymring. Samlet produktion for den avancerede økonomigruppe forventes at genvinde sin præ-pandemiske trendbane i 2022 og overstige den med 0,9 procent i 2024. Derimod forventes den samlede produktion for vækstmarkeds- og udviklingsøkonomigruppen (ekskl. Kina) at forblive 5,5 procent under præpandemiens prognose i 2024, hvilket resulterer i et større tilbageslag for forbedringer i deres levestandard, hedder det.
| Hvorfor opsving i beskæftigelsen kan halte efter opsvinget i BNP
Der er to hovedårsager til de økonomiske divergenser: store forskelle i vaccineadgang og forskelle i politisk støtte.
Men den muligvis vigtigste takeaway fra WEO denne gang handler om beskæftigelsesvæksten, der sandsynligvis vil halte efter produktionsopsvinget (figur 1).

Beskæftigelsen rundt om i verden forbliver under dets præ-pandemiske niveauer, hvilket afspejler en blanding af negative outputgab, arbejdernes frygt for infektion på arbejdspladsen i kontaktintensive erhverv, børnepasningsbegrænsninger, ændringer i efterspørgslen efter arbejdskraft, efterhånden som automatiseringen tager til i nogle sektorer, udskiftning indkomst gennem orlovsordninger eller arbejdsløshedsunderstøttelse, der er med til at afbøde indkomsttab og gnidninger i jobsøgning og matching, oplyste IMF.
Inden for dette overordnede tema er det særligt bekymrende, at denne kløft mellem opsving i produktion og beskæftigelse sandsynligvis vil være større i vækstmarkeder og udviklingsøkonomier end i avancerede økonomier. Ydermere vil unge og lavtuddannede arbejdstagere sandsynligvis være dårligere stillet end henholdsvis prime-alder og højtuddannede.
| Høje internationale brændstofpriser og deres indvirkning på Indien
Hvad betyder det for Indien?
Hvad angår BNP, er Indiens vækstrate ikke blevet justeret til det værre. Faktisk har flere højfrekvente indikatorer ud over IMF antydet, at Indiens økonomiske opsving vinder frem.
Men hvad IMF har forudsagt om beskæftigelsen - at opsvinget i arbejdsløsheden halter efter opsvinget i produktionen (eller BNP) - betyder enormt meget for Indien.
|For tidlig stramning kan føre til stagflation: RBI-rapport
Til at begynde med var det samlede antal beskæftigede personer i den indiske økonomi i maj-august 2021 ifølge de tilgængelige data fra Center for Monitoring Indian Economy (CMIE) 394 millioner - 11 millioner under niveauet fastsat i maj-august 2019. For at sætte disse tal i et større perspektiv var antallet af beskæftigede i maj-august 2016 408 mio. Med andre ord stod Indien allerede over for en dyb beskæftigelseskrise før Covid-krisen, og den blev meget værre efter den.
Som sådan kan fremskrivninger af et beskæftigelsesopsving, der halter bagud i produktionen, betyde, at store dele af befolkningen bliver udelukket fra BNP-væksten og dens fordele. Mangel på passende beskæftigelsesniveauer ville trække den samlede efterspørgsel ned og dermed kvæle Indiens vækstmomentum.

Hvorfor kunne beskæftigelsen halte produktionsvæksten i Indien?
Der er flere mulige årsager. Som nævnt ovenfor havde Indien allerede en massiv arbejdsløshedskrise. Arbejdsøkonomer såsom Santosh Mehrotra, der er gæsteprofessor ved Center for Development Studies, University of Bath (UK), nævner en række yderligere spørgsmål.
Den første ting at forstå er, at Indien er vidne til en K-formet bedring. Det betyder, at forskellige sektorer genopretter sig med væsentligt forskellige hastigheder. Og dette gælder ikke kun for divergensen mellem den organiserede sektor og den uorganiserede sektor, men også inden for den organiserede sektor, sagde Mehrotra. Han påpegede, at nogle sektorer såsom IT-servicesektorerne praktisk talt har været upåvirket af Covid, mens e-handelsindustrien klarer sig glimrende. Men samtidig oplever mange kontaktbaserede tjenester, som kan skabe mange flere arbejdspladser, ikke et lignende bounce-back. Tilsvarende er børsnoterede virksomheder kommet sig meget bedre end unoterede virksomheder.
| Hvorfor de globale brændstofpriser stiger, hvordan påvirkes Indien
Den anden store grund til bekymring er, at størstedelen af Indiens beskæftigelse er i de uformelle eller uorganiserede sektorer (tabel 2). Den uformelle arbejder er defineret som en arbejdstager uden skriftlig kontrakt, betalt orlov, sundhedsydelser eller social sikring. Den organiserede sektor refererer til virksomheder, der er registreret. Typisk forventes det, at organiserede sektorvirksomheder vil give formel beskæftigelse.
Så et svagt opsving for de uformelle/uorganiserede sektorer indebærer et træk på økonomiens evne til at skabe nye job eller genoplive gamle.
carl ruiz chef nettoværdi
I sidste uge påpegede IMFs cheføkonom Gita Gopinath, at antallet af mennesker, der bruger Mahatma Gandhi National Rural Employment Guarantee Act-bestemmelserne stadig var 50-60 % over det præ-pandeminiveau. Dette tyder på, at den uformelle økonomi kæmper for at komme sig i samme tempo som nogle af de mere synlige sektorer.

Hvor uformel er Indiens økonomi?
Tabel 3, hentet fra 2019-papiret 'Measuring Informal Economy in India' (S V Ramana Murthy, National Statistical Office), giver en detaljeret opdeling. Det viser to ting. Ét, andelen af forskellige sektorer af økonomien i den samlede bruttoværditilvækst (BVA eller et mål for den samlede produktion fra udbudssiden ligesom BNP er fra efterspørgselssiden). To, andelen af den uorganiserede sektor deri. Andelen af den uformelle/uorganiserede sektors bruttoværditilvækst er mere end 50 % på niveau i hele Indien og er endnu højere i visse sektorer, især dem, der skaber mange lavtuddannede job, såsom byggeri og handel, reparation, indkvartering og madservice. Det er derfor, Indien er mere sårbart.
Nyhedsbrev| Klik for at få dagens bedste forklaringer i din indbakke
Del Med Dine Venner: