Forklaret: Hvordan virker Johnson & Johnsons enkeltdosis Covid-19-vaccine?
Johnson & Johnson Covid-19-vaccine: Det, der adskiller Ad26.COV2.S fra dem, der er fremstillet af Moderna, Oxford/AstraZeneca og Pfizer-BioNTech, er, at det leveres som en enkeltdosis.
Hætteglas med Johnson & Johnsons Janssen coronavirus disease (COVID-19) vaccine. (Johnson & Johnson/Handout via Reuters) US Food and Drug Administration (FDA) har sagt, at enkeltdosisvaccinen fremstillet af Johnson & Johnson er sikkert og effektivt mod SARS-CoV-2. Hvis den er godkendt, vil den blive den tredje COVID-19-vaccine, der bliver godkendt i USA.
Fase 3 forsøg med vaccinen, som omfatter omkring 40.000 deltagere, er dog i gang. Men en foreløbig analyse af 39.321 deltagere viste vaccineeffektivitet på 66,9 procent. Det betyder, at i et kontrolleret forsøg reducerer brugen af vaccinen forekomsten af sygdom med 66,9 pct. Dette er dog forskelligt fra, hvordan vaccinen vil virke i den virkelige verden, hvilket omtales som vaccineeffektivitet.
Hvordan virker Johnson og Johnson-vaccinen mod Covid-19?
Denne vaccine kaldet Ad26.COV2.S bruger noget genetisk materiale fra SARS-CoV-2 virus. Mere præcist bruger den den genetiske kode til at lave spidsproteinet, de fremspring, der kan ses på overfladen af virussen. Spikeproteinet bruges af mange vacciner, da det er det, virussen bruger til at binde sig til menneskeceller og starte infektion.
Når først vaccinen er sprøjtet ind i kroppen, er målet at få immunsystemet til at danne antistoffer mod sygdommen. Men da vacciner ikke består af hele virussens arvemateriale, kan det virale arvemateriale ikke gøre folk syge.
Derfor bør de antistoffer, der produceres af immunsystemet, når de udløses af en vaccine, hjælpe kroppen med at genkende den faktiske virus og bekæmpe den, hvis og når en person er inficeret.
Specifikt er Ad26.COV2.S-vaccinen en ikke-replikerende viral vektorvaccine i modsætning til en mRNA-vaccine. Ikke-replikering betyder, at det genetiske materiale inde i en vaccine ikke vil lave kopier af sig selv én gang i den menneskelige krop. Dette er vigtigt, fordi når en egentlig virus kommer ind i kroppen, vil den typisk begynde at replikere for at sprede infektionen. Den virale vektor er en type leveringsanordning, som vil bære og levere den stabiliserede variant af SARS-CoV-2-spidsproteinet ind i cellerne, når vaccinen er injiceret.
I tilfælde af Ad26.COV2.S er den anvendte virale vektor et adenovirus (adenovirus 26), som forårsager forkølelse. Vektoren er også genetisk modificeret, så den ikke kan replikere og få folk til at blive syge. Der er andre adenovirus-baserede vacciner, en mod ebola blev godkendt af det europæiske lægemiddelagentur i juli 2020 og andre til Zika , filovirus, HIV, HPV, malaria og respiratorisk syncytialvirus er ved at blive undersøgt.
DELTAG NU :Express Explained Telegram Channel
Hvordan adskiller det sig fra andre RNA-vacciner?
Vaccinen leveres som en nedkølet suspension i et multi-dosis hætteglas indeholdende fem doser, der kan opbevares ved 2°C til 8°C. Hætteglas, der ikke er punkteret, kan opbevares mellem 9°C og 25°C i op til 12 timer. Efter at den første dosis er trukket op, skal hætteglasset holdes mellem 2° og 8°C i op til 6 timer eller ved stuetemperatur (maksimal temperatur 25°C) i op til to timer. Hvis det ikke anvendes inden for disse tidsfrister, skal hætteglasset kasseres.
Mens udrulningen af vaccine er i gang over hele verden, har logistikken for vaccinelevering, som omfatter opbevaring og levering, været meget diskuteret. Vaccinen fremstillet af Pfizer-BioNTech er for eksempel en mRNA (budbringervaccine), der skal opbevares ved lave temperaturer (-70°C). Det betyder, at den ikke kan opbevares i køleskab.
Den, der er fremstillet af Oxford-AstraZeneca, er også en viral vektorvaccine som Ad26.COV2.S og leverer den genetiske kode for spidsproteinet til kroppen, men det, der adskiller virusvektorerede vacciner fra mRNA-vacciner, er, at det genetiske materiale til fremstilling af spidsen protein og virusets (vektoren) lagres i DNA frem for RNA. Når først en sådan vaccine er indgivet, vil den virale vektor først inficere de menneskelige celler og derefter levere DNA'et, som indeholder instruktioner om at lave spidsproteinet til cellekernen.
Det, der adskiller Ad26.COV2.S fra dem, der er fremstillet af Moderna, Oxford/AstraZeneca og Pfizer-BioNTech, er, at det leveres som en enkeltdosis. Lige nu administreres de vacciner, der er i brug globalt, som omfatter Moderna, Oxford/AstraZeneca og Pfizer-BioNTech, alle i to doser med få ugers mellemrum. En anden boosterdosis er påkrævet for at opbygge stærkere og længere immunhukommelse.
Fordi dens effektivitet er på 66 procent, kan Ad26.COV2.S være mindre effektiv end Moderna og Pfizer, som har vist en vaccineeffektivitet på henholdsvis omkring 94 og 95 procent.
fabio lanzoni nettoværdi
Del Med Dine Venner:
