Forklaret: Hvorfor USA’s tilbud om økonomisk bistand til Grønland har gjort Danmark vrede
Skulle planerne om at erhverve Grønland nogensinde blive til virkelighed, vil det sikre Donald Trumps position i amerikansk historie at have været den tredje præsident til at tilføje jord til landets territorium.

Måneder efter, at der i august sidste år vakte skænderi med Danmark om et forslag at købe Grønland fra den nordiske nation har USA endnu en gang vakt bestyrtelse med sine tilbud om økonomisk bistand til den selvstyrende ø, der falder inden for Kongeriget Danmarks territorium. I bund og grund er det en stor ejendomshandel, sagde Trump i august 2019.
Dette forslag følger den amerikanske regerings planer om at åbne et konsulat i Suuk, Grønlands hovedstad. Medlemmer af Danmarks parlament udtrykte forargelse over den amerikanske regerings forsøg på at yde økonomisk bistand til Grønland, idet nogle politikere betragtede skridtene som ekstremt provokerende indblanding fra USA.
Hvorfor tilbyder Trump Grønland økonomisk bistand?
I denne uge optrådte USA's ambassadør i Danmark, Carla Sands, for at forsvare sin regerings tilbud om bistand til Grønland i en pressemeddelelse offentliggjort i det danske nyhedsmedie Altinget. Sands hævdede, at en grund til denne beslutning var at støtte bæredygtig vækst på den autonome ø, og citerede også Ruslands aggressive adfærd og øgede militarisering i Arktis og Kinas rovvilde økonomiske interesser som årsager til den amerikanske regerings beslutning.
I Danmark er den amerikanske regerings gentagne tiltag vedrørende Grønland blevet en anledning til bekymring og er blevet kritiseret i såvel politiske kredse som i nyhedsmedierne, siden Trump første gang henviste til territoriet sidste år. I august 2019 afviste den danske statsminister Mette Frederiksen muligheden for, at USA skulle erhverve Grønland, og kaldte det en absurd diskussion. Frederiksen havde reageret på Trumps udtalelser og sagde: Grønland er ikke til salg. Grønland er ikke dansk. Grønland hører til Grønland. Jeg håber stærkt, at dette ikke er ment seriøst.
Danmark ser ud til at have betragtet den amerikanske regerings tilbud om økonomisk bistand som et fjendtligt træk.
Vores land er ikke til salg, men vi er åbne for forretninger. -Kim Kielsen, statsminister i #Grønland @Naalakkersuisut på #ArcticCircle2019 vedr.: #GrønlandKøb @realDonaldTrump pic.twitter.com/86w1HfXU6b
— The Arctic Circle (@_Arctic_Circle) 29. oktober 2019
Hvorfor er Trump besat af Grønland?
Trumps interesse for Grønland er nærmest en forlængelse af hans verdenssyn og USA's udenrigspolitik i hans administration. At købe et andet land eller territorium er usædvanligt, men den amerikanske regering har gjort dette to gange før - en gang da præsident Thomas Jefferson erhvervede Louisiana fra franskmændene i 1803 og anden gang da præsident Andrew Johnson købte Alaska fra Rusland i 1867.
Der er mange grunde på spil her; for mange blandt Trumps vælgerbase i USA ville det land, der erhverver sig nyt territorium under denne administration, appellere til deres nationalistiske og imperialistiske synspunkter. Skulle planerne om at opkøbe Grønland nogensinde blive til virkelighed, vil det også sikre Trumps position i amerikansk historie som den tredje præsident, der har tilføjet land til landets territorium.

Interessant nok er Grønland, selv om det er verdens største ø, geografisk en del af det nordamerikanske kontinent. Det har dog altid været kulturelt på linje med Europa. Grønland er også en ressourcerig landmasse, strategisk placeret mellem det arktiske hav og Atlanterhavet, med nogle af de største forekomster af sjældne jordarters metaller, herunder jernmalm, uran, biprodukter af zink, neodym, praseodym, dysprosium og terbium . Disse sjældne jordarters metaller bruges i produktionen af elbiler, mobiltelefoner og computere. Kina har i længst tid været verdens største leverandør af disse sjældne jordarters metaller og har udvidet sine opkøbsplaner ved at udgrave miner på tværs af det afrikanske kontinent.
Express Forklareter nu tændtTelegram. Klik her for at deltage i vores kanal (@ieexplained) og hold dig opdateret med det seneste
dj khaled løn
Kinas nationalistiske og aggressive udenrigspolitik er konsekvent stødt sammen med USA, hvor begge kæmper for dominans og fremtrædende plads på den globale platform. Et opkøb af Grønland ville gøre USA mindre afhængig af Kina for disse sjældne jordarters metaller. Iagttagere siger, at Grønland, som en del af den arktiske region, også har store forekomster af uopdaget olie og gas, ressourcer som USA altid vil have mere af.
Hvorfor åbner USA et konsulat i Grønland?
USA åbner et konsulat i Grønland efter næsten syv årtiers lukning af sit første konsulat efter Anden Verdenskrig. Udenrigspolitiske eksperter mener, at Trumps fremstød for at åbne et konsulat igen kan kridtes op til Rusland og Kinas aggressive udenrigspolitiske tiltag for at få mere indflydelse i regionen. Rusland har støt udvidet sin militære tilstedeværelse i Arktis, og Kina har gjort sit på den økonomiske front. På grund af klimaændringer smelter den arktiske is i en accelereret hastighed, hvilket åbner vandruter for militær og maritim handel. Dette er foruden globale supermagter og regionale aktører, der kappes om kontrol over Grækenlands enorme uudnyttede naturressourcer.
Jeg lover ikke at gøre dette mod Grønland! pic.twitter.com/03DdyVU6HA
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 20. august 2019
Selvom Grønland og Danmark er godt klar over den skiftende geopolitik i regionen, er Trumps aggressive udtalelser og adfærd, der lugter af kolonial aggression, ikke blevet værdsat. I august sidste år tweetede Trump et billede af et af sine hoteller og skrev jeg lover ikke at gøre dette mod Grønland!, en udtalelse som mange i Danmark fandt særligt fjendtlig og provokerende. Nu har den amerikanske regerings tilbud om økonomisk bistand til Grønland øget troen blandt mange i Danmarks politiske kredse, at disse handlinger er en forlængelse af Trump-administrationens kolonipolitik over for øen.
Gå ikke glip af Explained | Trump vil have Grønland. Kan man virkelig købe et så stort udenlandsk territorium?
Efter denne udvikling sagde Karsten Honge, medlem af Udenrigsudvalget hos SF i Danmark, at USA klart havde krydset grænsen med sine handlinger vedrørende Grønland.
Gå ikke glip af disse artikler om Coronavirus fra Forklaret afsnit:
‣ Hvordan coronavirus angriber, trin for trin
‣ Maske eller ingen maske? Hvorfor vejledningen har ændret sig
‣ Udover et ansigtsdæksel, skal jeg bruge handsker, når jeg går udendørs?
‣ Hvordan Agra, Bhilwara og Pathanamthitta Covid-19 indeslutningsmodellerne adskiller sig
‣ Kan coronavirus skade din hjerne?
ken jeong networth
Del Med Dine Venner: