Forklaret: Hvorfor Holland overvejer et forslag om at reducere antallet af husdyr

Forslaget siger, at antallet af husdyr skal skæres ned med 30 procent ved at tvinge nogle landmænd til at sælge emissionsrettigheder og endda deres jord til staten, hvis det er nødvendigt, rapporterede Guardian.

Holland er EU's største kødeksportør. Det har også en af ​​de største husdyrindustrier i Europa med mere end 100 millioner kvæg, høns og svin. (Hussein Falleh/AFP/Getty Images)

Holland overvejer forslag, som er de mest radikale af sin art i Europa, om at skære ned i antallet af husdyr med 30 procent ved at tvinge landmændene til at sælge deres emissionsrettigheder og endda deres jord til staten.

Hvad er forslaget?

Embedsmænd i finans- og landbrugsministeriet i Holland er kommet med forslag om at reducere antallet af husdyr med næsten en tredjedel af landets befolkning.

Holland er EU's største kødeksportør. Det har også en af ​​de største husdyrindustrier i Europa med mere end 100 millioner kvæg, høns og svin. Landet havde gennemsnitlige tætheder på 14 geder, 93 kvæg, 298 svin og 2372 fjerkræ pr. km2 og på 414 personer pr. km2 i 2018.

Forslaget siger, at antallet af husdyr skal skæres ned med 30 procent ved at tvinge nogle landmænd til at sælge emissionsrettigheder og endda deres jord til staten, hvis det er nødvendigt, rapporterede Guardian.

Dette kommer efter en voksende offentlig debat i landet om virkningerne af husdyrproduktion på menneskers sundhed og miljøet. Debatten havde fået fornyet skub efter Q-feberepidemien, der ramte de tættest befolkede husdyrområder i landet i 2007-10.

Hvad er årsagen til en sådan plan?

Holland kæmper mod en akut klimakrise forårsaget af et for stort nitrogenudslip. Bekymringen for husdyrene skyldes, at de producerer gødning, som ved blanding med urin frigiver ammoniak, som er en kvælstofforbindelse.

lyngmøller alder

Denne ammoniak kan via gårdens afstrømning komme ind i vandområder, i hvilket tilfælde det overskydende kvælstof vil skade følsomme naturlige levesteder. Kvælstof kan føre til alger, der nedbryder ilt ved vandoverfladen.

En undersøgelse offentliggjort i Elsevier sidste år fastslog, at husdyrproduktion fører til alarmerende nitratforurening af grundvandet.

Papiret fastslår: Udover de uønskede påvirkninger af jordens funktion, udvaskes kvælstof i jorden, som i vid udstrækning kan tilskrives husdyrproduktion, til grundvandet hovedsageligt i form af nitrat (NO3−)...I 2012-2015 førte dette til overskridelse af standarden (50 mg nitrat/L) i 47% i sandjordsregionen, 8% i lerregionen, 60% af bedrifterne i løssregionen og ingen af ​​bedrifterne i tørveregionen. Overskridelsen af ​​standarder påvirker drikkevandsproduktionen og overfladevandskvaliteten. Procentdelen af ​​bedrifter med overskridelse af standarden var anderledes specifikt på malkekvægsbedrifter.

Undersøgelsen fastslår også, at afstrømning og udvaskning af næringsstoffer fra jord og grundvand fører til eutrofiering, som resulterer i, at kvælstofkoncentrationerne oversteg standarden ved 50-65 % af målepunkterne i sandregionen og i omkring 40-60 % i lerregionen mellem 2011 og 2014.

Desuden kan deposition af kvælstofforbindelser også påvirke terrestriske økosystemer gennem forsuring og eutrofiering. Undersøgelsen viste, at 60 % af overfladen i naturområder i landet er udsat for højere kvælstofdeposition end de kritiske belastningsværdier for de specifikke naturmåltyper.

Det tilføjer, at husdyrproduktion i Holland bidrager med omkring 40 % til den samlede nitrogenaflejring, hovedsageligt gennem emissioner af ammoniak. Det største bidrag til ammoniakemissionen kommer fra kvæg med 63 %, efterfulgt af svin med 21 % og fjerkræ med 11 %. Ændringer i total kvælstofdeposition påvirker ikke proportionalt ændringer i kritisk belastningsoverskridelse. Når der antages nul-emissioner fra husdyrhold, falder overskridelsen fra omkring 60 % til omkring 15 %.

Hvor alvorlig er krisen i Holland?

Sagen er et stort problem i landet, da det har kæmpet med, hvad det kalder en nitrogenkrise i et stykke tid nu.

I maj 2019 afgjorde den hollandske forvaltningsdomstol i Statsrådet, som er det højeste administrative organ i Holland, at regeringen bryder EU-loven ved ikke at gøre nok for at reducere overskydende kvælstof i sårbare naturområder. Retten udtalte, at regeringens nitrogenhandlingsprogram (PAS), et program til at begrænse virkningerne af kvælstof, var utilstrækkeligt.

Herefter har Ministeriet for Landbrug, Natur og Fødevarekvalitet fået en ekstern instans til at foreslå løsninger på krisen. Den 17. december 2020 blev en ny lov, der sigter mod at begrænse kvælstofudledningen, godkendt af det hollandske parlament.

Ifølge en rapport fra Global Agriculture Information Network satte den nye lov tre mål - 40 procent af de kvælstoffølsomme Natura-2000-områder skal være under den kritiske depositionsværdi (<255 mole per hectare) in 2025, 50 per cent of the nitrogen sensitive Natura-2000 areas must be below the critical deposition value in 2030, and 74 percent of the nitrogen sensitive Natura-2000 areas must be below the critical deposition value in 2035.

hvad er Tamar Braxton nettoværdi

Loven har til formål at halvere kvælstofudledningen fra bygge- og anlægsaktiviteter og landbrug inden 2035.

Holland har også implementeret andre strenge foranstaltninger for at tackle krisen, herunder at reducere hastighedsgrænsen i dagtimerne til 100 km/t på motorveje for at begrænse emissioner af nitrogenoxider og standse gasslugende byggeprojekter.

Men husdyrenes udledning af drivhusgasser er fortsat et problem i landet.

bob ross nettoværdi før døden

Ifølge en rapport fra De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation bidrager husdyrsektoren med 18 % af den globale udledning af drivhusgasser. Det genererer 65 % af menneskerelateret nitrogendioxid, hvis globale opvarmningspotentiale er 310 gange så stor som CO2.

Hvad har reaktionen været på forslaget om at skære ned i antallet af husdyr?

Miljøforkæmpere har stort set hilst planen velkommen og sagt, at det er et positivt skridt at skære ned på udledningen af ​​kvælstof i landet.

Landbrugsgrupper har dog været stærkt imod planen og blokeret veje med traktorer i protest over forslag om at begrænse ammoniak fra animalsk affald.

Wytse Sonnema, leder af offentlige anliggender hos den hollandske landbrugs- og havebrugsorganisation (LTO), sagde til Guardian, at det er en dårlig idé, at staten overtager jord fra landmænd. Det er et landgreb fra regeringen, som ikke passer med god regeringsførelse. Den anden grund er meget praktisk: Ekspropriation tager fem til syv år, før man har resultater, og i mange tilfælde længere. Vi har ikke denne tid, og det er selvfølgelig langt dyrere, sagde Sonnema.

Guardian-rapporten udtalte også, at de fleste partier ønsker en mere frivillig tilgang i denne henseende, hvor Derk Boswijk, landbrugstalsmand for Christian Democratic Appeal, citerede for at sige, at ekspropriation kan være katastrofalt for regeringen. I Holland er der allerede en nedgang på 3 % om året i landbrugssektoren, mange landmænd har ingen at give efter, og det forudsiges, at om 10 til 15 år vil 40 % til 50 % alligevel være stoppet. Planer for tvungen ekspropriation … er katastrofale for støtte og tillid til regeringen, sagde Boswijk.

Selv da loven om at reducere udledningen af ​​kvælstof blev godkendt af det hollandske parlament sidste år, var der stor modstand mod den. Flere partier som PVV (Frihedspartiet), Grønne Venstre, Partiet for Dyrene og Arbejderpartiet (PvdA) havde argumenteret for, at loven ikke er ambitiøs nok i forhold til at reducere kvælstofudledningen.

Forum for Demokrati, som havde stemt imod loven, havde dengang sagt, at den eneste hensigt var at decimere landbrugssektoren. LTO havde udtalt, at loven er en vanskelighed for sektoren og har et uopnåeligt mål for 2035.

Nyhedsbrev| Klik for at få dagens bedste forklaringer i din indbakke

Del Med Dine Venner: