Forklaret: Hvad betyder det, at USA forlader Paris-aftalen, og hvordan et Biden-præsidentskab kunne slutte sig til igen
Efter at USA formelt trak sig ud af Paris-klimaaftalen onsdag, lovede Joe Biden at træde tilbage, hvis han blev stemt til magten. Hvad er dette den skelsættende aftale, hvorfor forlod USA den, og hvordan kan Biden tilslutte sig igen?
Studerende deltager i en klimaprotest på Capitol Hill. (The New York Times: Ting Shen, File) USA onsdag formelt forlod Paris-klimaaftalen , tre år efter, at præsident Donald Trump meddelte, at han havde til hensigt at fortryde, hvad der var blevet set som en nøglepræstation for hans forgænger Barack Obama.
Samme dag meddelte den demokratiske præsidentielle håb Joe Biden, som har udtrykt tillid til at vinde valget i 2020, at hans administration (hvis valgt), ville genindtræde i den skelsættende aftale om 77 dage - den 20. januar 2021, dagen hvor landets næste præsident bliver indsat.
I dag forlod Trump-administrationen officielt Paris-klimaaftalen. Og om præcis 77 dage vil en Biden-administration slutte sig til den igen. https://t.co/L8UJimS6v2
— Joe Biden (@JoeBiden) 5. november 2020
Hvad er Paris-aftalen?
I december 2015 underskrev 195 lande en aftale om at bremse processen med global opvarmning ved at gøre en indsats for at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til et godt stykke under 2 grader over det førindustrielle niveau og forfølge bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5° C over førindustrielle niveauer.
Det betyder grundlæggende, at landene ville forsøge at begrænse stigningen i den globale temperaturstigning. Mens fattige lande og østater havde anmodet om et lavere mål i betragtning af trusler om tørke og havniveaustigning, har klimaeksperter sagt at opretholde en stigning på 2 grader vil være en udfordring i sig selv. Aftalen trådte i kraft den 4. november 2016.
Et andet afgørende punkt i denne aftale var beslutningen om at begrænse mængden af drivhusgasser, der udledes af menneskelige aktiviteter, til et niveau, der naturligt kan absorberes af træer, jord og oceaner. Nationer har lovet at opnå en balance mellem menneskeskabte emissioner fra kilder og fjernelse fra dræn af drivhusgasser i anden halvdel af dette århundrede. Klimaeksperter sagde til The Guardian, at det betød, at man nåede netto nul-emissioner mellem 2050 og 2100. Ifølge FN’s klimavidenskabspanel skal netto-nul-emissioner være nået i 2070 for at undgå farlig opvarmning.
De udviklede lande blev også bedt om at stille finansielle ressourcer til rådighed for at hjælpe udviklingslandene med at håndtere klimaændringer og til tilpasningsforanstaltninger. Som en del af en revisionsmekanisme blev de udviklede lande også bedt om hvert andet år at meddele det vejledende beløb, de ville være i stand til at rejse i løbet af de næste to år, og oplysninger om, hvor meget der ville komme fra offentlige finansielle kilder. I modsætning hertil er udviklingslandene kun blevet opfordret til at give sådanne oplysninger hvert andet år på frivillig basis.
Et centralt træk ved Paris-aftalen har været den måde, aftalen afspejler princippet om 'fælles, men differentieret ansvar' (CBDR), som er blevet påberåbt fire gange i CBDR-princippet. Nye nationer understregede, at den udviklede verden tager et større ansvar for klimahandlinger, da de i vid udstrækning er ansvarlige for at udlede næsten alle drivhusgasser fra omkring 1850 til 1980'erne.
Jodelle Ferland 2019
Aftalen indeholder også en mekanisme til at imødegå økonomiske tab, som mindre udviklede nationer står over for på grund af klimaændringspåvirkninger som tørke, oversvømmelser osv. Udviklede lande vil dog ikke stå over for økonomiske krav, da den ikke involverer eller giver grundlag for noget ansvar eller kompensation .
Også i Forklaret | Hvordan USA tæller sine stemmer ved præsidentvalget, og hvorfor det tager så lang tid
Klimaaktivister holder tegn ved en protest under præsidentvalget i 2020 i Washington, DC, USA, onsdag den 4. november 2020. (Bloomberg Foto: Eric Lee) Så hvorfor forlod USA Paris-aftalen?
Under sin præsidentkampagne i 2016 havde Donald Trump beskrevet Paris-aftalen som uretfærdig over for amerikanske interesser og havde lovet at trække sig ud af aftalen, hvis han blev valgt. Trump havde også forsøgt at fremstille valget som en folkeafstemning om tidligere præsident Obamas politik, som havde spillet en afgørende rolle i at sammenføje den komplekse og vidtrækkende aftale.
Så i juni 2017, måneder efter hans indsættelse, annoncerede Trump sin regerings beslutning om at forlade aftalen. Miljøforkæmpere kritiserede voldsomt tiltaget og sagde, at USA's exit i alvorlig grad ville bringe aftalens mål om at holde den globale temperaturstigning på inden for 2 grader Celsius fra førindustriel tid i fare, især da USA var (og stadig er) verdens næststørste udleder af drivhusgasser.
USA kunne dog ikke øjeblikkeligt forlade Paris-aftalen, da FN's regler tillod et land at ansøge om udrejse tre år efter aftalens ikrafttræden, dvs. den 4. november 2019. USA ansøgte formelt om at rejse den dag, og afrejse trådte automatisk i kraft den 4. november 2020 ved udløbet af en obligatorisk årelang ventetid. Express Explained er nu på Telegram
Donald Trump forlod Paris-aftalen; Joe Biden lovede at blive med igen. (AP Foto: Patrick Semansky, File) Hvis han vinder, hvordan kan Joe Biden så tilslutte sig Paris-aftalen igen?
Den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden har længe fastholdt, at USA bør forpligte sig til politikker, der adresserer klimaændringer, og under sin kampagne foreslog han en udgiftsplan på 2 billioner dollar, der inkluderer fremme af ren energi og klimavenlig infrastruktur.
Biden meddelte onsdag, at hans administration efter valget ville tilslutte sig Paris-traktaten igen på dens første dag i embedet – den 20. januar 2021. For at gøre det skal USA formelt informere FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), organet, der skabte Paris-aftalen, om dets hensigt om at tilslutte sig igen.
Tredive dage efter formelt at have ansøgt om UNFCCC, ville USA igen blive en del af Paris-rammen og ville være forpligtet til at indsende sine emissionsreduktionsmål for 2030.
En mulig amerikansk genindtræden i WHO
Bortset fra Paris-aftalen forventes en Biden-administration også i vid udstrækning at slutte sig til Verdenssundhedsorganisationen, FN’s sundhedsarm, som har spillet en vejledende rolle for verden under coronavirus-pandemien. Trump havde annonceret Washingtons hensigt om at forlade WHO i maj i år efter at have anklaget kroppen for at have unødig respekt for Kina.
I juli informerede USA formelt FN's generalsekretær Antonio Guterres om sin hensigt om at forlade, hvilket, medmindre det tilbagekaldes af Biden, ville træde i kraft den 6. juli 2021, efter afslutningen af en etårig varselperiode.
USA, et stiftende medlem af WHO såvel som dets største donor, har længe haft en stærk indflydelse på organisationen. Det har spillet en nøglerolle under ebolaepidemien i 2014, den humanitære reaktion i Afghanistan og Irak, bekæmpelse af HIV/AIDS-epidemien og bestræbelser på at udrydde polio og tuberkulose, blandt flere andre resultater.
Gå ikke glip af Explained | Sandsynligheden for fremtidige pandemier, deres skadepotentiale, ifølge en ny rapport
Del Med Dine Venner:
