Kina-Pakistan økonomiske korridor: Pakistans vej med store forhåbninger

Mange mener, at Kina-Pakistan økonomiske korridor kan ændre Pakistans skæbne - en rosenrød fremtid, som dens hær og regering har beskyldt Indien for at forsøge at ødelægge. Hvad handler den økonomiske drøm om?

Premierminister Nawaz Sharif og præsident Xi Jinping lancerer et CPEC-projekt ved hjælp af videolink fra Islamabad den 20. april 2015. (Kilde: Press Information Department, Govt of Pakistan)

I sidste uge sagde den pakistanske hærchef, general Raheel Sharif, at Indien åbenlyst havde udfordret Kina-Pakistan Economic Corridor-projektet (CPEC), og at R&AW var åbenlyst involveret i at destabilisere Pakistan. En dag senere fortalte Pakistans forsvarsminister generalløjtnant (retd) Alam Khattak til en stående komité i Senatet, at R&AW havde oprettet en særlig celle for at målrette CPEC. Projektet, hvoraf en central del vil passere gennem Gilgit-Baltistan i det pakistanske besatte Kashmir, anses af mange i Pakistan for at have potentialet til at ændre landets skæbne - at bringe hidtil uset vækst, job og velstand.

Så hvad er CPEC-projektet helt præcist?

Det henviser til en række større infrastrukturarbejder, der i øjeblikket er i gang i Pakistan, beregnet til at forbinde Kashgar i Kinas Xinjiang-provins med Gwadar dybhavshavn tæt på Pakistans grænse til Iran. Adskillige andre vej-, jernbane- og elprojekter er forbundet med korridoren, og projektet søger at udvide og opgradere infrastruktur på tværs af Pakistans længde og bredde, og at udvide og uddybe de økonomiske bånd med dets al-vejrs ven, Kina. Kinesiske firmaer vil investere lige under 46 milliarder dollars i projektet over seks år - inklusive 33,8 milliarder dollars i energiprojekter og 11,8 milliarder dollars i infrastruktur, rapporterede Reuters i november 2014, med henvisning til en aftale underskrevet af de to lande under et besøg af Pakistans premierminister. Minister Nawaz Sharif til Kina tidligere samme måned.

Hvordan kan Pakistan vinde?

CPEC kan teoretisk set være en gamechanger for Pakistan. På et tidspunkt, hvor terrorisme i alvorlig grad har påvirket Pakistans udsigter til udenlandske investeringer, er de 46 mia. dollars, som Kina har lovet, tre gange så mange udenlandske direkte investeringer, som det har fået i det sidste årti. Projektet anslås direkte at skabe omkring 700.000 job frem til 2030 og fremskynde BNP-væksten betydeligt. Investorer vil blive bakket op af Beijing og kinesiske banker, og Pakistan vil ikke optage mere gæld i processen. Hovedparten af ​​investeringen vil være i energi. Kul-, vind-, sol- og vandenergiprojekter til en værdi af ,5 mia. vil komme online i 2017 og tilføje 10.400 megawatt til det nationale elnet, rapporterede Dawn og Reuters, med henvisning til embedsmænd. I alt forventer Pakistan at tilføje 16.000 MW i 2021 og reducere strømmangel med 4.000-7.000 MW. Manglen på magt har været et stort problem i Pakistan, også ved valg, og har udløst voldelige protester.

CPEC-aftalen omfatter også 5,9 mia. USD til vejprojekter og 3,7 mia. USD til jernbaneprojekter, som alle skal udvikles inden 2017. Et optisk fiberkabel til 44 millioner USD mellem Kina og Pakistan vil også blive bygget. Pakistanske aviser har rapporteret om stor entusiasme for projektet, herunder indenlandske investeringer i overensstemmelse med CPEC's mål.

Udover potentialet for vækst, magt og job forventer Pakistan også, at CPEC vil binde det i en endnu strammere omfavnelse med den nære ven Kina, hvilket giver det større strategisk løftestang med både Indien og USA i det Indiske Ocean.

Og hvad er der i det for Kina?

Meget mere end hvad der er for Pakistan, føler mange. CPEC er en del af Kinas større regionale tværnationale 'One Belt One Road' (OBOR) initiativ, hvis to arme er den landbaserede New Silk Road og det 21. århundredes Maritime Silk Road, hvormed Beijing sigter mod at skabe et Silk Road Economic Belt spredt ud over et stort område af Asien og Østeuropa og krydset af et net af transport-, energiforsynings- og telekommunikationslinjer.

Gwadar ligger tæt på Hormuz-strædet, en vigtig olieskibsrute. Det kunne åbne op for en energi- og handelskorridor fra Golfen over Pakistan til det vestlige Kina, som også kunne bruges af den kinesiske flåde. CPEC vil give Kina landadgang til Det Indiske Ocean, hvilket skærer den næsten 13.000 km lange sørejse fra Tianjin til Den Persiske Bugt gennem Malacca-strædet og rundt om Indien, til kun 2.000 km vejrejse fra Kashgar til Gwadar.

Udviklingen af ​​Kashgar som en handelsterminal vil reducere isolationen af ​​den tilbageholdende Xinjiang-provins, uddybe dets engagement med resten af ​​Kina og øge dets potentiale for turisme og investeringer. Centralasiatiske republikker er ivrige efter at tilslutte deres infrastrukturnetværk til CPEC - dette vil give dem adgang til Det Indiske Ocean, samtidig med at de bidrager til OBOR-initiativet.

For kinesiske virksomheder giver den massive skala af CPEC investeringsmuligheder i flere år fremover. I henhold til vilkårene i aftalen vil de være i stand til at drive projekterne som overskudsgivende enheder, rapporterede Reuters. China Development Bank og Industrial and Commercial Bank of China Ltd, en af ​​Kinas 'Big Four' statsejede kommercielle banker, vil låne midler til virksomhederne, som vil investere i projekterne som kommercielle ventures. Store kinesiske virksomheder, der investerer i Pakistans energisektor, vil omfatte Kinas Three Gorges Corp., som byggede verdens største vandkraftordning, og China Power International Development Ltd.

Er der nogen problemer?

Der er skepsis i nogle kredse over omfanget af de reelle gevinster, der ville komme Pakistans vej. Stemmer i Balochistan - hvor Gwadar er - har krævet, at kinesiske investorer præciserer, hvordan de ville blive draget fordel af. Både Balochistan og Khyber Pakhtunkhwa har klaget over, at energiprojekter, der burde være deres, er gået til Punjab. Den vestlige arm af CPEC, der er vigtig for udviklingen af ​​Balochistan og KP, er fortsat usikker. Og alligevel er samarbejde mellem provinserne - traditionelt ikke en af ​​Pakistans stærke sider - nøglen til CPEC's succes.

Den uforudsigelige sikkerhedssituation er fortsat en stor bekymring, især i KP og Balochistan. Et større terrorangreb på et CPEC-projekt vil være et tilbageslag, og Pakistan har indsat 15.000 særlige sikkerhedsstyrker for kinesiske statsborgere og virksomheder langs korridoren. Der er også en vis bekymring for de uighuriske militante i Xinjiang.

Hvordan har Indien reageret?

Udenrigsminister Sushma Swaraj fortalte parlamentet i december 2014, at regeringen er klar over, at Kina er involveret i opførelsen af ​​eller bistand til infrastrukturprojekter... inklusive... vandkraft- og nukleare projekter, motorveje, motorveje, eksportbehandlingszoner og økonomiske korridorer i Pakistan. Regeringen har set rapporter om, at Kina og Pakistan er involveret i infrastrukturbygningsaktiviteter i det pakistanske besatte Kashmir, herunder opførelsen af ​​Kina-Pakistan økonomiske korridor. Regeringen har overbragt sine bekymringer til Kina om deres aktiviteter ... og bedt dem om at indstille sådanne aktiviteter.

Arissa Montana Seagal

I april 2015 blev TCA Raghavan, Pakistans højkommissær, dog citeret af PTI for at sige, at Indien ikke er bekymret over konstruktionen af ​​Pakistan-Kina økonomiske korridor, da et økonomisk stærkt Pakistan ville bringe stabilitet i regionen.

Del Med Dine Venner: