Kompensation For Stjernetegn
Subsity C Berømtheder

Find Ud Af Kompatibilitet Ved Hjælp Af Stjernetegn

En ekspert forklarer: Merkel-æraen og Indien, og hvad der derefter sker

Da kansler Angela Merkel forbereder sig på at overdrage magten til en ny koalitionsleder, slutter en æra i Tyskland og Europa. Hvordan udviklede Indiens forhold til Tyskland sig i Merkel-årene, og hvad kommer dernæst?

Den tyske kansler Angela Merkel taler under et pressemøde, mens han er på en afskedsturné på det vestlige Balkan. (AP Photo/Franc Zhurda, File)

Tyskland har stemte for en ændring , men med et mandat, der kræver en del forhandlinger, før den næste regering dannes.





Efter en langsom kampagnestart har centrum-venstre-socialdemokraterne (SPD) og deres kandidat til forbundskansler Olaf Scholz, som var en del af den afgående forbundskansler Angela Merkels regeringskoalition, formået at transformere den oprindelige opfattelse af tyske vælgere og klatre til toppen af diagrammet. Den konservative Christian Democratic Union (CDU) og dens leder Armin Laschet er faldet til et rekordlavt niveau og kan blive tvunget til at tage plads i oppositionen.

Læs også| Tysk 'trafiklys'-koalition ses som mest sandsynlig

De Grønne er med deres kandidat til kansler Annalena Baerbock fremstået som det tredjestørste parti, hvilket tydeligt viser vælgernes reaktion på klimakrisen. Fortidens traditionelle kongemager, det liberale parti (FDP), er på fjerdepladsen og er fortsat afgørende for dannelsen af ​​regeringen. Det populistiske højrefløjs Alternativ for Deutschland (AfD) er rykket ned ad stigen, men vil stadig være til stede i parlamentet, hvilket viser, at de er forankret i Tysklands politiske landskab.



Når de endelige resultater er erklæret, vil den lange proces med at danne regering blive prøvet af både SPD og CDU.

Angela Merkel, Tysklands valg, tyske valgresultater, Angela Merkel-æraen, Tyskland Indiens forhold, Indian ExpressVeje til regeringen

Angela Merkel var kansler i 16 år - fra 2005 til 2021. Hvad gjorde hun rigtigt for at kunne tjene så længe?



Merkel er den tredje leder fra CDU, der har haft en ekstraordinær lang embedsperiode som kansler. De to andre ledere var Dr. Konrad Adenauer (1949-63), som lagde grundlaget for Vesttyskland, og Dr. Helmut Kohl (1982-98), som blev kaldt Foreningskansleren.

Merkel brød glasloftet for at blive den første kvindelige kansler fra det konservative parti og blev holdt på posten af ​​en kombination af politiske, økonomiske og sociale faktorer. Hendes midtvejstilgang fik hende til at fremstå som et sikkert bud, når tingene ikke var stabile politisk, og vandt hendes støtte på nationalt og europæisk plan.



Mens mange i Europa så hende som den eneste stærke leder på kontinentet, fremstod hun for andre som værende risikovillig på en typisk tysk måde - hvilket bragte forsikringen om, at hun ville lede uden at vippe båden. Da CDU var det største parti ved de seneste fire valg, og Merkel ikke stod over for nogen væsentlig udfordring for sit lederskab indefra, kunne hun drive forhandlingerne om koalitionsregeringer, men det gjorde hun ikke altid for at få det optimale resultat. Tre gange dannede hun en regering med Socialdemokratiet, kaldet den store koalition.

Eksperten

Dr. Ummu Salma Bava er professor ved Center for Europæiske Studier, School of International Studies og Jean Monnet-formand i EU's Sikkerhed, Fred og Konfliktløsning (EU-SPCR) ved Jawaharlal Nehru University. Hendes forskningsinteresseområder omfatter EU og tysk udenrigs- og sikkerhedspolitik og indisk politik og udenrigspolitik.



Hvordan er økonomien, samfundet og politikken i Tyskland anderledes i dag, fra hvad de var, da Merkel blev kansler?

En række politiske, økonomiske og sociale udviklinger i Europa og verden havde deres indflydelse på Tyskland. Merkel nød godt af økonomiske reformer iværksat af hendes forgænger Gerhard Schröder - herunder en reduktion af skatter, sammenlægning af arbejdsløsheds- og velfærdsydelser og øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Som en stærk eksportbaseret økonomi klarede Tyskland under Merkel sig bedre end Frankrig, Storbritannien, Spanien og Italien i Europa og leverede robust eksport efter kun Kina og USA.



Under hendes embedsperiode faldt arbejdsløsheden i Tyskland med en ordre på 3 millioner, og 5 millioner flere mennesker fik job. Den innovative kurzarbeit-korttidsarbejdsordning reddede tusindvis af job og forhindrede fyringer ved at give virksomheder tilskud til at holde arbejderne på rullen under finanskrisen og pandemien.

Tyskland har dog været langsomme til at tilpasse sig digitaliseringen - og OECD-data viser, at det er nummer 34 ud af 38 industrialiserede lande med hensyn til internethastigheder.




emily amick og brian quinn

Angela Merkel, Tysklands valg, tyske valgresultater, Angela Merkel-æraen, Tyskland Indiens forhold, Indian ExpressNår de endelige resultater er erklæret, vil den lange proces med at danne regering begynde.

Da Tyskland har oplevet demografiske ændringer, forbliver Merkel populær blandt babyboomerne, generationen født fra dengang Anden Verdenskrig sluttede til midten af ​​1960'erne. Tredive år efter genforeningen i 1990 er minderne om Anden Verdenskrig ved at fortage sig - men øst-vest-kløften fortsætter på trods af, at successive tyske regeringer har pumpet penge ind i det tidligere øst. Arbejdsløshedstallene er stadig højere i de nye stater sammenlignet med resten af ​​Tyskland. Og en betydelig procentdel af befolkningen (ca. 10%) mener, at landet bør forlade EU.

Alle disse udviklinger har haft indflydelse på det politiske landskab. Det traditionelle to-et-halvt-partisystem i Den Kristelige Demokratiske Union/Kristelige Socialistiske Union (CDU/CSU), SPD og FDP har ændret sig. De Grønne har rejst sig som en stor kraft, og på det seneste har AfD søgt at tilbyde radikale løsninger, hvilket har skabt et splittet politisk felt. Nogle analytikere forbinder styrkelsen af ​​AfD - som blev det tredjestørste parti i det tyske parlament i 2017 - med tilstrømningen af ​​et stort antal flygtninge i 2015 efter Merkels beslutning om at åbne landets døre for dem. AfDs fremgang er også i tråd med den tendens, man ser andre steder i Europa, og fremkomsten af ​​højrefløjsregeringer i Polen og Ungarn.

Hvilken indflydelse har Tyskland under Merkel haft på Europa og verden?

Finanskrisen i 2008 blev efterfulgt af krisen i euroområdet. Tyskland betalte det største beløb i EU’s første redningsaktion til Grækenland i 2010. Merkels fremstød for en besparelsesbaseret tilgang til krisen gjorde hende meget upopulær i Grækenland og andre europæiske lande, der kæmpede med at balancere budgetter og presse en vækstdagsorden.

I 2015 oversvømmede flygtningekrisen Europa, og Merkel pressede på for at tage imod de svulmende tal, der landede på europæiske kyster. Hendes berømte linje Wir schaffen das — Vi kan klare dette — fik kritik fra ekstreme højregrupper i Tyskland såvel som fra hendes europæiske allierede, der klagede over, at de ikke blev hørt. Polen, Ungarn og Østrig nægtede at optage flygtninge i henhold til de kvoter, som EU havde besluttet, mens Tyskland tog imod en million af dem, der ankom til Europa.

Merkel er blevet set som EU's kriseleder - en rolle, der var tydelig i Europas Brexit-forhandlinger med Storbritannien. Hun er også blevet kaldt klimakansler for sin rolle i at skubbe en kulstoffattig fremtid for Tyskland og Europa. Selvom Tyskland vedtog Energiewende-overgangen til en mere vedvarende og bæredygtig økonomi, har genopfindelsen af ​​sin store industrielle økonomi i et konkurrencepræget miljø ikke været let - tre fjerdedele af Tysklands energibehov kommer stadig fra olie, kul og gas.

På politisk plan kunne hverken hun eller EU komme med en stærkere indsats mod Rusland efter dets annektering af Krim i 2014 - og Tyskland valgte efterfølgende at gå videre med den kontroversielle Nord Stream 2-rørledning til at levere gas til Europa.

Efter det amerikanske valg i 2016, der satte Donald Trump i Det Hvide Hus, kom Merkel til at blive set som den nye leder af den frie verden. Efter udbruddet af Covid-19 førte Tyskland den europæiske indsats for at imødegå virkningen af ​​pandemien rettidigt med solidaritet.

I hvilke områder og retninger udviklede Indiens bilaterale forhold til Tyskland sig under Merkel?

Siden indvielsen af ​​det strategiske partnerskab mellem Indien og Tyskland i 2001 er forbindelserne vokset på en robust måde. Indien er et af de få lande, som Tyskland afholder mellemstatslige konsultationer på regeringsniveau (IGC) med. Der er indtil videre afholdt fem regeringskonferencer; de signalerer voksende politisk engagement og økonomisk partnerskab, der har ført til stærke institutionaliserede ordninger til at diskutere bilaterale og globale spørgsmål.

Ved den femte regeringskonference i 2019, hvor Merkel besøgte Indien, var fokus på bæredygtig vækst og en pålidelig international orden. Selvom handel og investeringer har været kernen i det bilaterale engagement, har regeringskonferencen udvidet sit omfang til kunstig intelligens og digital transformation og skubbet frem 'Make in India Mittelstand'-programmet. De andre samarbejdsområder omfatter videnskab og teknologi, bæredygtig energi, smarte byer og cirkulære økonomier.

På politisk plan har Indien og Tyskland stået i spidsen for fremstødet for en reform af FN's Sikkerhedsråd. På det kulturelle plan er der i fællesskab investeret i de videregående uddannelser for at muliggøre større menneskelig kontakt og samarbejde i uddannelserne.

Hvad er de uafsluttede opgaver, som Indien nu skal tage op med Merkels efterfølger?

Det vil vare et stykke tid, før en stabil regeringskoalition bliver til, og en ny regering tiltræder i Tyskland. Hvad der skal prioriteres på den politiske dagsorden, afgøres til dels af koalitionens karakter. Overordnet set vil der dog være kontinuitet i den tidligere aftalte dagsorden, og fokus på bilateral handel vil dominere den økonomiske side af partnerskabet.

Tyskland har lagt sin egen strategi for Indo-Stillehavet, som skal læses med EU’s tilgang. New Delhi er nødt til at engagere Berlin om at forbedre dette aspekt af ligningen.

Der er plads til at opskalere forsvarssamarbejdet. Et fokus på avanceret teknologioverførsel og vedvarende forsknings- og udviklingsknudepunkter, der skabes i Indien, vil give et boost til infrastrukturskabelse og videnskabeligt samarbejde.

Et stort samarbejdsområde vedrører klimaændringer og opbygning af mere bæredygtige energiløsninger i Indien og at tilbyde det til tredjelande med co-branding.

En anden ville være investering i videregående uddannelse og hurtig-tracking af højkvalificerede indiske beskæftigelser i Tyskland.

Nyhedsbrev| Klik for at få dagens bedste forklaringer i din indbakke

Del Med Dine Venner: