Forklaret: Toppræmie for arbejdsøkonomi

Vinderne af Sveriges Riksbanks pris i økonomiske videnskaber til minde om Alfred Nobel gav indsigt i forholdet mellem uddannelse og fremtidig indtjening og mellem mindsteløn og beskæftigelse

(Fra venstre mod højre) David Card, Joshua D Angrist og Guido W Imbens. (Ill. Niklas Elmehed Nobel Prize Outreach)

Mandag tildelte Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi Sveriges Riksbanks pris i økonomiske videnskaber til minde om Alfred Nobel 2021 - ofte forkert omtalt som Nobelprisen i økonomi - til tre amerikanske økonomer. Den ene halvdel af prisen er gået til David Card, som underviser ved University of California i Berkeley, og den anden halvdel i fællesskab til Joshua D Angrist fra MIT og Guido W Imbens fra Stanford University. Præmiesummen på 10 millioner svenske kroner (8,60 mio. Rs) vil blive fordelt i overensstemmelse hermed. Imbens, der besvarede opkaldet fra Akademiet, var særligt begejstret over at have modtaget prisen sammen med sine mangeårige venner; han var ikke kun Imbens’ ph.d.-vejleder, men også den bedste mand ved hans bryllup.

Årsag & virkning

I citatet står der: Årets prismodtagere har givet os ny indsigt om arbejdsmarkedet og vist, hvilke konklusioner om årsag og virkning der kan drages af naturlige eksperimenter. Deres tilgang har spredt sig til andre felter og revolutioneret den empiriske forskning.

For at forstå er man nødt til at se på nogle af de vigtigste spørgsmål i samfundet i dag: Påvirker immigration lønninger og beskæftigelsesniveauer? Forbedrer investeringer i skoleuddannelse elevernes fremtidige indtjening? Vil en forhøjelse af mindstelønnen føre til lavere beskæftigelsesniveauer?

Alle disse spørgsmål har været relevante og er det fortsat på tværs af tid og geografiske områder. Men det, der er særligt vanskeligt ved at besvare et sådant spørgsmål, er manglende evne til at skabe et randomiseret kontrolforsøg, hvor man fratager nogle børn skoleundervisning og giver den til andre for at finde svaret.

Det var her, årets vindere skilte sig ud. De fandt måder at skære igennem de ofte observerede sammenhænge og fastslog, om de udviste kausalitet eller ej. For at være sikker er korrelation simpelthen forekomsten af ​​to begivenheder sammen, men blot korrelation indebærer ikke kausalitet (hvilket kræver en klar forståelse af, at den ene begivenhed forårsager den anden).

Sammenhængen mellem uddannelse og indkomst

Kort: løn og job

kristin cavallari nettoværdi

Cards brug af såkaldte naturlige eksperimenter (situationer, der opstår i det virkelige liv, der ligner randomiserede eksperimenter) har været både afslørende og eksemplarisk.

For eksempel er det almindeligt anset, at en hævning af mindstelønnen fører til lavere beskæftigelse. Argumentet er, at højere lønninger vil øge omkostningerne for virksomhederne og føre til, at arbejdsgiverne rekrutterer færre folk. Men er det sådan, at højere lønninger får beskæftigelsen til at falde? Eller er det sådan, at bare fordi de to ting er set ske ved flere lejligheder, er man forkert begyndt at tro, at højere løn fører til lavere beskæftigelse?

Card brugte et naturligt eksperiment til at teste dette formodede tab. I 1992 blev timemindstelønnen i New Jersey øget fra ,25 til ,05. Card undersøgte sammen med Alan Krueger effekten på beskæftigelsen i New Jersey og sammenlignede den med beskæftigelsen i naboområderne i det østlige Pennsylvania. Resultaterne viste blandt andet, at en forhøjelse af mindstelønnen ikke nødvendigvis fører til færre job, bemærkede Det Kongelige Svenska Akademi. Cards undersøgelser fra begyndelsen af ​​1990'erne udfordrede konventionel visdom, hvilket førte til nye analyser og yderligere indsigt, fastslår de.

Angrist, Imbens: uddannelse, løn

Angrist og Imbens er blevet anerkendt for deres metodiske bidrag til analysen af ​​årsagssammenhænge. De hjalp med at forstå dataene fra sådanne naturlige eksperimenter. Dette er afgørende, fordi i modsætning til et klinisk forsøg eller randomiseret kontrolforsøg, har en forsker i et naturligt eksperiment ikke kontrol over eksperimentet. gør det vanskeligt at drage præcise konklusioner og fastlægge årsagssammenhænge.

For eksempel kan en forlængelse af undervisningspligten med et år for én gruppe elever (men ikke en anden) påvirke alle i grupperne på samme måde. Nogle studerende ville alligevel være blevet ved med at studere, og for dem er værdien af ​​uddannelse ofte ikke repræsentativ for hele gruppen. Så er det overhovedet muligt at drage nogen konklusioner om effekten af ​​et ekstra år i skolen? noterer akademiet. I midten af ​​1990'erne løste duoen dette metodiske problem og demonstrerede, hvordan præcise konklusioner om årsag og virkning kan drages ud fra naturlige eksperimenter.

Indien kontekst

Metoderne, forskningen og resultaterne fra disse økonomer går tilbage til begyndelsen og midten af ​​90'erne, og de har allerede haft en enorm indflydelse på den forskning, der er foretaget i flere udviklingslande, såsom Indien.

For eksempel er det også almindeligt i Indien, at højere mindsteløn vil være kontraproduktivt for arbejdere. Det er bemærkelsesværdigt, at sidste år, i kølvandet på de Covid-inducerede nedlukninger, havde flere stater, herunder Uttar Pradesh, suspenderet flere arbejdslove, inklusive dem, der regulerer mindsteløn, med argumenter for, at et sådant skridt vil øge beskæftigelsen.

Førende arbejdsøkonomer såsom professor Ravi Srivastava, direktør for Center for Employment Studies in Institute for Human Development, og Radhicka Kapoor, Fellow ved Indian Council for

Forskning i internationale økonomiske relationer havde sidste år argumenteret imod en sådan deregulering.

Deres undersøgelser gav en begrundelse for at hæve mindstelønningerne i USA - et spørgsmål, som det økonomiske broderskab var meget delt i. Jeg brugte det sammen med andre undersøgelser for at retfærdiggøre en national mindsteløn for Indien, sagde Srivastava.

Kapoor sagde, at den vigtigste læring fra Cards arbejde er, at mindstelønnen kan øges i Indien uden at bekymre sig om at reducere beskæftigelsen. Hun påpegede, at mindstelønnen i Indien er meget lav. Den nationale mindsteløn er for eksempel kun 180 Rs pr. dag.

Nu har Indien en minimumslønkode; det vil strække sig til uorganiserede sektorarbejdere. Så en forbedring af mindstelønnen er meget vigtig for også at forbedre indkomsterne i den uorganiserede sektor, sagde hun. Dette (at lære at hæve mindstelønninger ikke holder beskæftigelsen tilbage) er særligt vigtigt i betragtning af de samlede efterspørgselsbegrænsninger, der findes i den indiske økonomi, især blandt dem, der er i bunden af ​​indkomstfordelingen.

Nyhedsbrev| Klik for at få dagens bedste forklaringer i din indbakke

Del Med Dine Venner: