Kompensation For Stjernetegn
Subsity C Berømtheder

Find Ud Af Kompatibilitet Ved Hjælp Af Stjernetegn

Forklaret: 18 afrikanske nationer gik til valg i 2020. Her er, hvad der var på spil

Valgprocesserne i disse lande har givet anledning til et interessant overblik: totalitære regeringer kæmpede for at bevare kontrollen, mens prodemokratiske aktivister har kæmpet for at kæmpe den fra dem.

Folk afgav deres stemmer til præsident- og lovgivende valg i Lycee Boganda valgsted i hovedstaden Bangui, Den Centralafrikanske Republik søndag den 27. december 2020. (AP Photo)

Det amerikanske præsidentvalg kan have domineret globale overskrifter og skubbet valgprocesser andre steder i verden ud på sidelinjen. Men 2020 var et skelsættende år, især for det afrikanske kontinent, da 18 lande gik til stemmeurnerne og testede deres indenlandske stabilitet med konsekvenser for kontinentet som helhed.





Valgprocesserne i disse lande har givet anledning til et interessant overblik: totalitære regeringer kæmpede for at bevare kontrollen, mens prodemokratiske aktivister har kæmpet for at kæmpe den fra dem. Regional vold, væbnede konflikter, etniske konflikter, socioøkonomiske problemer i hjemmet og klimaændringer har også været nogle af de vigtigste faktorer, der både direkte og indirekte har påvirket disse processer.

Mens nogle valg allerede har fundet sted i løbet af de sidste par måneder, er der nogle, der er i gang, og dem, der vil smitte af på første halvdel af 2021.



Burkina Faso: Folketingsvalget i Burkinabé 2020 blev afholdt i det vestafrikanske land i november i år, hvor den siddende præsident Roch Marc Christian Kaboré blev genvalgt for en femårig periode. Selvom Kaboré vandt 58 % af stemmerne, havde kritikere og oppositionspersoner sagt, at afstemningsprocessen ikke var blevet retfærdigt gennemført.



Mens lokale nyhedsrapporter antydede, at coronavirus-udbruddet havde forhindret færre mennesker i at gå til stemmeurnerne, havde oppositionspersoner sagt, at valgprocessen var blevet præget af bestikkelse og uregelmæssigheder. Ud over dette havde islamistisk vold i landet begået af oprørere fra nabolandet Mali forhindret mindst en femtedel af valgstederne i at åbne, ifølge en nyhedsrapport fra Deutsche Welle.

Kaborés fiaskoer dæmper denne islamistiske vold og terrorisme i landet, som havde været på forkant med emner på spil under dette års valg.



Burundi: Ved det burundiske valg i maj i år vandt Évariste Ndayishimiye fra det regerende National Council for Defense of Democracy – Forces for the Defense of Democracy-partiet præsidentposten med cirka 71 % af stemmerne. Forud for valget havde BBC rapporteret, hvordan opbygningen til meningsmålingerne var blevet præget af vold og beskyldninger fra kritikere og kandidater om, at processen ikke ville være fri og retfærdig.

Ifølge Lewis Mudge, Centralafrika-direktør hos Human Rights Watch, fandt valget sted i et stærkt undertrykkende miljø uden uafhængige internationale observatører. Den internationale organisation havde rapporteret, at processen havde været vidne til arrestationerne af oppositionsmedlemmer, herunder kandidater, og et undertrykkelse af ytringsfriheden. Beslutningen om at afholde valget under coronavirus-pandemien mødte også kritik i landet, til dels fordi landet bevidst havde undgået at pålægge strenge restriktioner, og at der fortsat blev afholdt politiske massemøder forud for valget.



Cameroun: Den langvarige engelsksprogede krise i den sydlige Cameroun-region i Cameroun i Centralafrika har domineret parlamentsvalgprocessen i landet. Separatister har kæmpet mod den Camerounske regering i landets nordvestlige og sydvestlige engelske territorier, og valget i 2020 intensiverede kun konflikten, hvor mange opfordrede til en boykot af processen.

I sommeren 2018 blev lokal- og lovgivende valg, der oprindeligt skulle afholdes i oktober, udsat i et år, hvor den camerounske regering hævdede, at det ville være svært at afholde præsident-, lovgivende- og kommunalvalg samtidigt. Men i juli 2019 skubbede regeringen igen disse valg til februar 2020 uden at give nogen begrundelse for beslutningen, hvor oppositionen og kritikerne græd grimt, og mange ambazonianere boykottede valget.



jesse j wiki

I februar 2020 resulterede parlamentsvalg i vold på begge sider, hvor regeringen indsatte hundredvis af tropper for at bekæmpe separatister, som til gengæld havde bortført flere af landets politikere. Valget endte med, at det regerende Cameroun People's Democratic Movement-parti beholdt sit flertal i parlamentet.

Centralafrikanske Republik (CAR): I denne uge stemte CAR ved præsidentvalg, der var præget af vold, som følge af konflikt mellem regering og oprørsstyrker. Præsident Faustin-Archange Touadéra havde søgt en anden embedsperiode og havde anklaget sin forgænger, François Bozizé, for at anstifte et kup i samarbejde med oprørsgrupper. Dage før valget den 27. december blev tre FN-fredsbevarende styrker dræbt af overfaldsmænd, som endnu ikke er identificeret. Mens oppositionen havde opfordret til en udsættelse af valget, et valg der blev afvist af regeringen, opfordrede oprørsgrupper folk til ikke at stemme.



Folk står i kø for at afgive deres stemmer til præsident- og lovgivende valg ved valgstedet Lycee Boganda i hovedstaden Bangui, Centralafrikanske Republik, søndag den 27. december 2020. (AP Photo)

Der var også spørgsmål om valgets legitimitet, fordi tusindvis af borgere angiveligt ikke havde fået udleveret vælgerkort. BBC rapporterede, at FN-missionen i landet sagde, at på trods af volden og lukningen af ​​nogle valgsteder, var der en stor valgdeltagelse i nogle områder af landet. I optakten til valget havde Rusland sagt, at præsident Touadéras regering havde søgt militær bistand fra Moskva, hvorefter 300 militærinstruktører til CAR. Men Rusland har insisteret på, at det ikke er involveret i den vold, der har fundet sted under valget.

Tchad: Lovgivende valg er blevet forsinket fem gange siden 2015 i Republikken Tchad, hvor præsident Idriss Deby Itno citerer mangel på midler og de konstante trusler og ustabilitet fra jihadistgruppen Boko Haram. Oprindeligt planlagt til at blive afholdt i august i år, annoncerede landets uafhængige nationale valgkommission (Céni) i juni, at det lovgivende valg ville blive udsat endnu en gang, denne gang på grund af coronavirus-pandemien og regntiden, der ville forværre vejforholdene i landet, og det vil igen påvirke vælgernes mulighed for at registrere sig.

DELTAG NU :Express Explained Telegram Channel

Landets valgkommission havde i stedet anbefalet at afholde valget i april 2021, samtidig med præsidentvalget. Observatører har dog sagt, at det er usandsynligt, at disse valg vil blive afholdt næste år, fordi præsidenten ikke ønsker, at hans lederskab skal bestrides. Deby kom til magten med magt i 1990 og har endnu ikke åbenlyst meldt ud, om han vil kæmpe for en sjette periode.

Comorerne: Ø-nationen Comorerne i Det Indiske Ocean har været vidne til en voldelig politisk historie, siden den fik uafhængighed i 1974. Der har været 20 kupforsøg, hvoraf fire blev gennemført med succes. Da Comorernes præsident Azali Assoumani første gang kom til magten, havde han selv lavet et kup, der regerede landet fra 1999 til 2006. I 2016, da han kom til magten igen, var valgprocessen præget af uregelmæssigheder og vold. I januar 2020 vandt han igen i landets parlamentsvalg, et valg, der blev boykottet af oppositionspartier. Disse oppositionspartier havde sagt, at valget havde været udemokratisk og ikke gennemsigtigt. Oppositionspartier havde også påstået, at valgdeltagelsen var betydeligt lavere end tallet på 61,5 procent, som blev fremlagt af valgkommissionen, og sagde, at landets borgere afviste Azalis diktaturregime ved at forlade valgstederne.

Etiopien: Generelle valg til at vælge embedsmænd til Folkets Repræsentanters Hus, underkammeret i den etiopiske føderale parlamentariske forsamling, landets lovgivende organ, var oprindeligt planlagt til at blive afholdt i Etiopien i august 2020. Covid-19-pandemien tvang imidlertid til underkammeret til at overveje at udsætte valgprocessen. I maj stemte huset for at udsætte landets valg til en uspecificeret dato i 2021. Men i december meddelte Etiopiens nationale valgbestyrelse, at det ville finde sted den 5. juni 2021.

Etiopien er i øjeblikket midt i en borgerkrig, der startede i november 2020, mellem den magtfulde Tigray regionale regering ledet af Tigray People's Liberation Front (TPLF) og styrker, der støtter Etiopiens premierminister Abiy Ahmed. Borgerkrigen har ført til suspension af kommunikationslinjer og transport, vold og fordrivelse af civile. Tusindvis af landets borgere, især fra nord, er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem og søge tilflugt i nabolande som Sudan. Konflikten har potentiale til at påvirke Afrikas Horn generelt og militære og økonomiske interesser hos stormagter som USA, Kina og Rusland i regionen.

Gabon: Gabon skulle efter planen afholde parlamentsvalg i april 2020 i det gabonesiske departement Lékoni-Lékori. Det er dog blevet udskudt på grund af corona-pandemien.

Ghana: I midten af ​​december vandt Ghanas siddende præsident Nana Akufo-Addo en anden periode som præsident. Akufo-Addo var kommet til magten i en jordskredssejr i 2016 og lovede at befri landet for korruption. Men siden da har kritikere anklaget ham for politisk indblanding og for at have svigtet et af hans store kampagneløfter om at installere hospitaler i hvert af Ghanas 216 distrikter. Men i sin sidste periode havde Akufo-Addo også opfyldt sit løfte om at afskaffe gebyrer for gymnasieuddannelse.

Sejren kommer på et tidspunkt, hvor coronavirus-pandemien har ramt landets økonomi hårdt, og det østlige Ghanas Volta-region er vidne til en fornyet separatistisk omvæltning, hvor separatister kræver det vestlige Togolands uafhængighed.

Guinea: I oktober 2020 vandt præsident Alpha Condé en kontroversiel tredje embedsperiode midt i voldelige protester over hele Guinea. Efter at valgresultaterne var blevet offentliggjort, anfægtede modstandskandidater, herunder tidligere premierminister Cellou Dalein Diallo, som også var opstillet, resultaterne med påstand om udbredt bedrageri. Den vold, der fulgte, resulterede i mindst 30 menneskers død, dage efter Condé annoncerede sin sejr.

Guineas forfatning begrænser en præsident til kun to valgperioder. Men tidligere på året i marts blev der vedtaget ændringer i en kontroversiel forfatnings-afstemning, der nulstillede præsidentens vilkår, hvilket tillod Condé at stille op for en tredje periode. I månederne efter Condé-meddelelsen har landet været vidne til udbredt vold. Protester har været i gang hele året, hvor landets sikkerhedsstyrker har været hårdt ramt af protesterende civile, hvilket også har resulteret i dødsfald.

Elfenbenskysten: I november vandt Republikken Côte d'Ivoires præsident Alassane Ouattara en kontroversiel tredje embedsperiode i et valg, der blev boykottet af oppositionen. Men kort efter meddelte den ivorianske opposition, at den var ved at skabe en overgangsregering, som ville være ansvarlig for at organisere et nyt valg. Politiske sammenstød og deraf følgende vold blev rapporteret i tiden op til og selv efter resultaterne blev erklæret.

Ifølge en BBC-rapport havde oppositionspersoner sagt, at det var ulovligt for Ouattara at stille op for en tredje periode, da det var en overtrædelse af reglerne. Dette bestrides af præsidentens tilhængere, som citerer en forfatningsændring indført i 2016, ifølge hvilken de siger betyder, at Ouattaras første periode reelt ikke tæller.

Uafhængige vagthunde og fortalergrupper havde sagt, at valget var præget af intimidering, vold og valgfejl, og at et stort antal vælgere ikke var i stand til at stemme, fordi valgstederne var lukkede. BBC rapporterede, at valgsteder i oppositionens højborge også blev ransaget og ejendom brændt. Siden Ouattaras meddelelse i juli om, at han ville stille op til embedet igen, er mere end 3.000 mennesker blevet dræbt.

Mali: Efter at være blevet udskudt fra 2018 til 2019 til marts 2020 blev der afholdt parlamentsvalg i Mali, med en anden runde afholdt et par uger senere i april. Ifølge en rapport fra Voice of America er dette de første valg, der fylder Malis 147-sæders parlament siden 2013. Valgene var præget af vold, der fandt sted i den nordlige og midte af landet. I marts blev lederen af ​​oppositionen Soumaila Cissé kidnappet tre dage før valget. Derefter engagerede en al-Qaeda-justeret militant gruppe sig i vejsidebomber og angreb på soldater såvel som civile.

Det indlandssikrede land har været fast i konflikt i mere end et årti, og ud over jihadistisk terror har det også været vidne til interetnisk vold. Præsident Ibrahim Boubacar Keïta, der tjente som præsident for Mali fra september 2013 til august 2020, blev tvunget til at træde tilbage efter at være blevet taget til fange af fraktioner af de maliske væbnede styrker i et statskup.

Namibia: Lokale og regionale valg blev afholdt i Namibia i november 2020 for at vælge nye lokale og regionale råd. De blev sidst afholdt i 2015.

Niger: Sahel-staten Niger gik til valg den 27. december i et historisk valg midt i voldelige jihadistiske oprør. Disse valg er skelsættende, fordi det kan føre til Nigers første fredelige magtovergang, siden det blev uafhængigt af Frankrig for 60 år siden. Resultaterne kan være inden for få dage, men forfatningsdomstolen vil tage længere tid at ratificere dem. Vinderen skulle opnå 50 procent af stemmerne, ellers ville processen indebære en omvalg i februar 2021 med de to bedste kandidater.

Frank Fritz død

I løbet af de sidste par år har Niger været udsat for trusler fra væbnede grupper såvel som jihadistgrupper som Boko Haram. I december i år døde 27 mennesker i et angreb, som Boko Haram tog ansvaret for. Mens sikkerheden har været en presserende bekymring under disse valg, antydede lokale nyhedsrapporter, at trods frygt for vold og andre trusler, har hændelser været relativt få under valget.

Tanzania: Der blev afholdt parlamentsvalg i Tanzania i oktober 2020 for at vælge præsidenten og nationalforsamlingen, og den siddende John Magufuli blev genvalgt med en jordskredssejr. Oppositionsledere havde kaldt valget svigagtigt og hævdede, at statsmaskineri var blevet brugt til at klamre sig til magten, ifølge en BBC-rapport. Nogle oppositionsledere hævdede også, at der var blevet pillet ved stemmeurnerne, men disse påstande blev ifølge rapporten afvist som falske af lederen af ​​den nationale valgkommission.

I tiden op til valget havde Human Rights Watch rapporteret, at politiet vilkårligt arresterede og tilbageholdt snesevis af oppositionspartiledere og -tilhængere, og myndighederne suspenderede tv- og radiostationer, censurerede mobiltelefonkommunikation og blokerede sociale medier. Oppositionsledere var angiveligt blevet arresteret og angrebet, og der blev også indført et forbud mod demonstrationer forud for valget, ifølge en rapport fra Al Jazeera.

Human Rights Watch havde også rapporteret, at tærsklen til valget i oktober havde politiet affyret skarp ammunition ind i menneskemængder på den semi-autonome ø-øgruppe Zanzibar, hvor mindst tre mennesker blev dræbt.

Somalia: Præsidentvalg var planlagt til at blive afholdt i Somalia i december 2020, men de er blevet udskudt til februar 2021 på grund af flere faktorer. Mens udbruddet af coronavirus er en væsentlig årsag, inkluderer andre den udbredte hungersnød, der opstod på grund af ørkengræshopper og på grund af volden begået af al-Shabaab-oprørere, en jihadistisk fundamentalistisk gruppe i Østafrika.

Der er bekymring for, at ustabiliteten i Etiopien kan sive ind i Somalia og også påvirke valgprocessen og landets stabilitet. Indenlandske stridigheder mellem den føderale regering, stater og stammeklaner kan også resultere i uroligheder. Ifølge en Brookings-analyse kan Trump-administrationens beslutning om at trække størstedelen af ​​de amerikanske specialoperationsstyrker tilbage fra landet inden januar 2021, lige før valget, også resultere i svækket sikkerhed, hvilket kan give mere skub til al-Shabab-oprørere.

Somaliland: Selvom det ikke er internationalt anerkendt, er Somaliland et territorium, der brød ud fra Somalia i 1991 og har et fungerende politisk system, sine egne regeringsinstitutioner, en uafhængig politistyrke og sin egen valuta. De sidste parlamentariske afstemninger blev afholdt i 2005 og er siden da blevet flyttet flere gange. Det blev så besluttet, at der skulle afholdes afstemninger i 2019, men de blev udskudt til udgangen af ​​2020. Nu er den dato dog blevet revideret til maj 2021.

Seychellerne: Folketingsvalget i Seychellois blev afholdt i oktober 2020, i hvad der var en skelsættende begivenhed. For første gang siden 1977 tog oppositionen magten på Seychellerne med den anglikanske præst Wavel Ramkalawan, der vandt valget. Analytikere mener, at det politiske parti, som tidligere præsident Danny Faure tilhørte, United Seychelles Party, ikke var i stand til at vinde dette valg på grund af det politiske partis tidligere involvering i politiske mord, tortur og korruption.

At gå: Præsidentvalg blev afholdt i den vestafrikanske nation Togo i februar 2020, hvor den siddende præsident Faure Gnassingbé fra det regerende partiet Union for the Republic blev genvalgt for sin fjerde embedsperiode med 71 % af stemmerne. Men processen var præget af påstande om valgsvindel efter beskyldninger fra oppositionsleder Agbéyomé Kodjo.

Ifølge en BBC-rapport havde Kodjo, tidligere premierminister og leder af nationalforsamlingen, anklaget regeringsmyndighederne for at oprette falske valgsteder ved disse valg og for at deltage i stemmesedler og for at få folk til at afgive flere stemmer på Gnassingbés. Forud for valget i februar havde internationale observatører opfordret den togolesiske regering til at lukke ned for internettjenester i hovedstaden Lomé og i andre dele af landet.

Del Med Dine Venner: