Dage med regnskab

I denne samling af ni essays teoretiserer forfatteren Arundhati Roy retfærdighed i en ødelagt verden

Azadi: Freedom Fascism Fiction af Arundhati Roy, Penguin-Hamish Hamilton

Da Modi annoncerede den landsdækkende nedlukning den 24. marts, væltede Indien sine frygtelige hemmeligheder ud for hele verden at se. Hvad der ligger forude? Genopfatter verden. Kun det.

Sådan slutter introduktionen af ​​Arundhati Roys seneste bog Azadi: Freedom, Fascism, Fiction. Det er måske ikke sædvanligt at anmelde en bog, der starter med den sidste linje i dens introduktion, men disse linjer definerer selve kernen i Azadi. Denne antologi med ni essays handler om at genskabe en verden midt i ruiner. Ruiner, antager vi, er tavse. Azadi fanger stemmerne fra ruinerne. Det er en blanding af sprog, håb, kærlighed, fiktion og historie.

Den bedste del af Azadi er dens mærkelige evne til at råbe og skrige samt at hviske blidt ind i vores ører. Bogen er en blanding af to ens, men forskellige Roys - Roy, historiefortælleren, og Roy, den politiske realist. Det første essay, På hvilket sprog falder regn over plagede byer? er en omfattende labyrint af Roys evne til at diskutere sprogets og oversættelsens magt gennem en af ​​hendes mest indviklede romaner, The Ministry of Utmost Happiness (2017). Udover at diskutere sprogets mange luner, både offentligt og privat, er essayet en dyb undersøgelse af de historiske aspekter af kaste, religiøs bigotteri og identitetskonflikter. Denne overordnede analyse af sproget som et middel til intellektuel frigørelse har en særlig betydning for titlen, som er blevet tilpasset fra Pablo Nerudas Book of Questions (1974).

De tider, vi lever i, er tider med forfærdelse, håbløshed og vrede. Over hele kloden kaster demokratiske apparater op med nationalister og fascister. Vi er nødt til at udvikle måder at overleve ødelæggelsen på. For at genforestille verden, er vi nødt til at genforestille os selv. Azadi er en manual til den overlevelse. I essayet Election Season in a Dangerous Democracy advarer Roy os mod at se væk fra landbrugssektorens enorme nød, et stigende antal bønders selvmord, lynchningen af ​​muslimer og det ubarmhjertige angreb på dalitter. Essayet diskuterer også anholdelsen af ​​aktivister i Bhima-Koregaon-sagen. Essayet udkom første gang i august 2018. Siden da er mange flere blevet anholdt, mange flere lynchet og mange, der har begået selvmord. Som nation bliver vi ved med at kigge væk. Azadi er en dokumentation af, at vi ser den anden vej. I en nøddeskal teoretiserer Azadi retfærdighed i en verden af ​​formodninger.

Jesse Tyler Ferguson højde

En af dommerne i panelet, der tildelte Booker-prisen til Roy, havde tilsyneladende bemærket hendes øgede evne til at undre sig. Azadi bringer det vidunder frem i alle dets nuancer. I essayet, Litteraturens sprog, er der et sjældent øjebliks selvvurdering. Roy skriver, jeg har aldrig følt, at min fiktion og faglitteratur var stridende fraktioner, der kæmpede om overherredømme. De er bestemt ikke ens, men det er faktisk sværere, end jeg havde forestillet mig, at identificere forskellen mellem dem. Fakta og fiktion er ikke modsatrettede. Det ene er ikke nødvendigvis mere sandt end det andet, mere faktuelt end det andet eller mere virkeligt end det andet. Eller endda, i mit tilfælde, mere læst end den anden. Jeg kan kun sige, at jeg mærker forskel på min krop, når jeg skriver.

Mens pandemien raser gennem vores land, efterhånden som rådden i vores sundhedssystem bliver afsløret, og efterhånden som flere og flere blandt os opgiver håbet, fanger Roy kaosset i Pandemic is the Portal. Som et kirurgisk sår beskriver essayet hendes interaktioner med dem, der er fordrevet af Indiens uplanlagte, forhastede og udemokratiske nedlukning efter COVID-19-udbruddet. I denne gribende fortælling bliver hun mindet om, hvad en tømrer, Ramjeet, der havde planlagt at gå hele vejen til Gorakhpur, fortalte hende. Han sagde, 'Måske, da Modiji besluttede at gøre dette, var der ingen, der fortalte ham om os. Måske ved han ikke om os. Roy skriver, os betyder cirka 460 millioner mennesker.

Forsiden af ​​Azadi har en falk i majestætisk flugt. På urdu kaldes falken shaheen. Behøver jeg sige mere? Bøger som Azadi fungerer som et opbevaringssted for vores samvittighed i disse foruroligende tider. GK Chesterton skrev engang, at måden at elske noget på er at indse, at det kan gå tabt. Vi er på nippet til at miste azadi på mere end overførte måder. Roy's Azadi tager os i kraven og minder os om netop det.

Shah Alam Khan er professor i ortopædi, AIIMS, New Delhi.

Del Med Dine Venner: