Hvorfor skrivning er en form for introspektion for den srilankanske forfatter Anuk Arudpragasam, hvis nye roman er på Bookers langliste
Den srilankanske tamilske forfatter Anuk Arudpragasam om, hvordan borgerkrigen i hans land formede hans bevidsthed, og skrev som en form for introspektion og hans nye Booker-roman.
Løb stille, løb dybt: Anuk Arudpragasam (Courtesy: Penguin books) Som i hans liv rikochetterer virkningen af Sri Lankas næsten tre årtier lange borgerkrig gennem Anuk Arudpragasams skrifter. Jeg ville gerne skrive en roman om forholdet mellem en ung mand og hans bedstemor, men i løbet af skrivningen begyndte krigen at komme ind i fortællingen på forskellige måder. Efter et stykke tid blev det klart, at dette også ville være en roman om krigen, skønt en der handlede om krigens psykiske følger snarere end dens umiddelbare vold, siger han om sin Booker-pris, langlistet anden roman, A Passage North (Penguin Hamish). Hamilton, Rs 599), en meditation over fravær, sorg og arven fra borgerkrigen, der følger hans debutværk, The Story of a Brief Marriage (2016).
For fem år siden havde udgivelsen af hans 2017 DSC-pris for sydasiatisk litteraturvindende debutværk annonceret ankomsten af en ekstraordinær ny stemme i sydasiatisk litteratur. Besværliggør udgivelsen, og det også til kritikernes anerkendelse, opgaven med at skrive den anden roman? Jeg ved ikke, om anden roman er sværere generelt, men for mig var min anden roman meget sværere. Det havde ikke rigtig at gøre med anerkendelse eller forventninger - det kom snarere fra at vælge at skrive en roman, der var formelt udfordrende: en roman uden drama, en der lægger vedvarende opmærksomhed på et enkelt individs bevidsthed, siger den 32-årige. -gammel srilankansk tamilsk forfatter.
hvad er Jeff Foxworthys nettoværdi
Den individuelle, Arudpragasam refererer til, er Krishan, den tamilske hovedperson i hans nye værk af lysende filosofisk tyngde. Antydningen om det utilsigtede død af hans bedstemors vicevært Rani tager Krishan med på en rejse, både intellektuel, følelsesmæssig og fysisk, til landets nordlige provins for at deltage i Ranis begravelse. Der er lidt handling i romanen, fokuseret, da den er tæt på Krishans forhandlinger med et efterkrigstidens Sri Lanka, men ligesom hans tidligere roman er dette også et requiem for dem, der er tabt til stridighederne og dem, der er efterladt.
Arudpragasams første roman, der foregår i løbet af en enkelt dag, var placeret i hjertet af den etniske krig i Sri Lanka, hvor volden sprang ud af siderne i staccato-udbrud af dissonans og forstyrrelse. Den fulgte Dinesh, en 16-årig tamilsk dreng i en flygtningelejr i det nordlige Sri Lanka, da den langvarige krig nærmede sig sin afslutning, som er tvunget til at erkende brudene i sit korte, traumatiske liv, da han modtager et ægteskabsforslag til en ung kvinde, en medfange i lejren. A Passage North er fjernet fra umiddelbarheden af dette kaos, og fokuserer i stedet på en inderlighed født af refleksion, en afstand, både rumlig og tidsmæssig, fra voldens fysiske karakter. Fra sikkerheden i det fjerne Delhi, hvor han var bachelorstuderende, gennemtrawler Krishan først nyhedswebsteder, blogs og civile arkiver og scanner febrilsk rapporter og fotografiske beviser for den uophørlige vold i en krig, der ligesom Arudpragasam selv, hans hovedperson har været heldig. nok til at observere på afstand.
Arudpragasams første roman, der foregår i løbet af en enkelt dag, var placeret i hjertet af den etniske krig i Sri Lanka, hvor volden sprang ud af siderne i staccato-udbrud af dissonans og forstyrrelse. Da Krishan endelig vender tilbage til Sri Lanka efter krigens blodige afslutning i 2009, er det kun gennem anekdotiske beretninger om overlevende, gennem udenlandske dokumentarer, der anklager den srilankanske regering for krigsforbrydelser, at han kommer til at indse omfanget af hans folks lidelser. Der var et element af selvhad i dette arbejde, vidste han, et ønske om at straffe sig selv for det, han var undsluppet ved at udsætte sig selv for det så voldsomt, som han kunne, men det slog ham nu, at der måske også var noget religiøst i hans hengivenhed til at forstå de omstændigheder, hvorunder så mange mennesker var blevet slettet fra verden, som om han forsøgte at konstruere, gennem denne fantasihandling, en slags privat helligdom til erindringen om disse anonyme liv, skriver Arudpragasam i bogen .
Der er en sjælden glød til Arudpragasams forfatterskab, en kontemplativ tenor, der skærer gennem kravet om hurtighed, som moderne livsstil tilskynder en til. Det giver læseren mulighed for at sætte farten ned og dvæle - over håndværket af hver udsøgte sætning, over smidigheden af hans tanker, der spænder over litterære og filosofiske traditioner. At skrive er for mig den mest værdifulde form for introspektion. Og fordi hverdagen for de fleste mennesker er den vigtigste komponent i livet, snarere end øjeblikke af handling eller drama, er jeg mest interesseret i de former for introspektion, der opstår i det daglige, vante liv, siger Arudpragasam.
Disse meditationer - på ens sted i tiden - erstatter konventionelle narrative elementer som plot, og stoler i stedet på en cerebral bevidsthed om brud, der markerer overgange. Med min første roman blev der lagt vægt på at skildre lyd frem for syn, og jeg tror, det har at gøre med den måde, det vi hører kan være meget mere desorienterende end det, vi ser... At fokusere på lyd var en måde at fange den ekstreme desorientering på at være i en civil lejr, mens bomber regner ned over dig i timevis ad gangen. Med den anden roman var der omvendt fokus på synet frem for lyden, og det hang sammen med, at hovedpersonen kun oplever vold i anden hånd, gennem tavse billeder set på computeren, siger han.
Arudpragasam var selv vokset op i landets hovedstad, beskyttet mod traumet fra den rasende krig mellem Liberation Tigers of Tamil Eelam (LTTE) og regeringen mod nord af hans families relative velstand. Da vi voksede op i en tamilsk familie i Colombo under krigen, sørgede vi for aldrig at tale tamil højt offentligt, for aldrig at diskutere politik i ikke-familiekredse, for altid at have vores identitetskort med os, for aldrig at forlade huset alene efter mørkt og altid at tale på bestemte måder til politifolk og soldater. Mit klasseprivilegium isolerede mig i den forstand, at min familie ville bruge et privat køretøj eller et privathospital i stedet for offentlig transport eller et offentligt hospital; i den forstand måtte vi udsættes for mindre daglig diskrimination end de fleste tamilske familier i Colombo, siger han.
hvor meget er Russell Crowe værd
Da krigen sluttede, var han flyttet til USA for at studere filosofi på Stanford University og derefter til en doktorgrad i emnet fra Columbia University - tidlige stop i sit omrejsende liv. Men selv på dem, der er trukket fra dets brutaliteter, sætter krig sit aftryk - erindringer om kollektiv indignitet, der er dyppet over et folk, ulmende gløder af vrede, skam eller sorg. Barndomsoplevelser er altid oplevelser uden sammenhæng; de forekommer os normale, fordi vi ikke har noget andet referencepunkt. Mine barndomserfaringer påvirkede mit politiske syn, men den begivenhed, der påvirkede min politik mest, var selvfølgelig regeringens massakrer på tamilske civile under krigens afslutning, siger han.
Hans forhold til sprog er til dels formet af denne politik. Hans stræben efter det tamilske sprog - som engang kun blev talt i hjemmets sikkerhed eller blandt betroede - er blevet mere presserende gennem årene. Jeg begyndte først at læse og skrive på tamil i begyndelsen af tyverne. Siden da er det blevet meget vigtigt for mig at arbejde i tamil. Jeg er i gang med at oversætte noget nu, men der vil gå lang tid, før jeg ville føle mig i stand til at udgive på tamil, siger han.
hvor meget er Steve Carell værd
Arudpragasam er i Paris på tidspunktet for interviewet, stipendiat ved Institute for Ideas and Imagination, Columbia Global Centers. Det er et sted, der endnu ikke føles som hjemme. Hjemme er hvor jeg opbevarer mine bøger. Jeg har efterladt alle mine bøger i Colombo, så i den forstand føler jeg mig ikke helt hjemme i disse dage, siger han.
Del Med Dine Venner:
